Klubmesteren gjorde rent bord

Klubmesteren gjorde rent bord og vandt 8-0 i den traditionelle simultan, der indleder sæsonen.
Modstanderne bed ellers godt fra sig. Junioren Magni spillede længe godt indtil koncentrationen svigtede og der røg et tårn. Inden da måtte Magnis far Carsten ned.
Kamil måtte hurtigt give fortabt, da hans dronning blev fanget midt på brættet. Finn H var næste mand til at opgive. Her har Finn lige spillet 10.-Lf5xc2??:

KM simultan 2016 TL-FH

11.Sxf7! Klassisk offer. Sort går mat efter 11.-Kxf7 12.Dxe6+ Dg6 13.f5+. Finn valgte i stedet at ofre tårnet på h8, men han måtte give fortabt få træk senere.

Thomas A holdt stand længe indtil han overså et tårn i slag. Thomas W havde til gengæld snøret klubmesteren i åbningen, og stod klart til gevinst. Min computer siger +7 til hvid i denne stilling:

KM simultan 2016 TW-TL

Thomas W spillede 18.Sef5? og fordelen var væk efter 18-exf5. Et træk som 18.d5 havde været stærkt her.

Et nyt ansigt Jan stillede sig solidt op, men han missede så en skak, der kostede meget materiale. Til sidst kæmpede Lundini i et tårnslutspil i underkanten. Måske skulle han have valgt et mere passivt forsvar:

KM simultan 2016 TL-PL 1

33.- b5? Typisk Lundini. Tårnslutspil skal spilles aktivt, men det her er lige i overkanten. 33.-f5 var den mest enkle vej til remis, f.eks. 34. Re2 Rxe2 35. Kxe2 f4 og ingen kan komme videre. 34. Rd2?! Ikke det bedste svar. 34. Re2 vandt direkte: 34.-Rxe2 35. Kxe2 bxc4 36. bxc4 Kf7 (eller 36.-f5 37. d6 Kf7 38. gxf5 +/-) 37. Kf3 Kg7 38. Ke4 Kg6 39. d6 Kf7 40. Kd5 +/- 34.-bxc4 35. d6 Re8 36. d7?! Lige et bondetræk for meget 36. bxc4 var bedre. 36.- Rd8 37. bxc4 Kf7 38. Rd5 Ke6 39. Rxc5 Rxd7 40. Ke4

KM simultan 2016 TL-PL 2

40.-Rd6?! Bedre var 40.-Te7! for at kunne besvare Tc6+ med Kd7+ og for at undgå tårnafbytning. 41. a5! Et skridt nærmere forvandling og b6 tages fra det sorte tårn. 41.-Rd1 Desperation, men alternativet var en meget passiv stilling. 42. Rc6+ Kf7 43. Rxa6 Hvid står til gevinst, for sorts modspil på kongefløjen kommer for sent. 43.-Rh1 44. Rb6 Rxh3 45. a6 Ra3 46. Kd5 Ra5+ 47. Kc6 f5 48. gxf5 g4 49. Kb7 Rxf5 50. a7 1-0

Klubskak