Hasso Schütze lynmester

KM i lyn 2016Det blev Hasso Schütze, der tog titlen som lynmester. I alt 15 spillere stillede op i jagten på titlen, og de blev inddelt i 2 grupper, hvor de to bedste gik videre til semifinalen.

Daniel startede med 6/6 i gruppe 1, og kunne nøjes med remis i sidste runde mod Kenneth for at tage sejren. Kenneth blev derfor kun nr. 3, mens Hasso tog 2. pladsen med 6/7.

Lundini var suveræn med 7/7 i Gruppe 2, og Carsten fulgte trop med 6/7. Den forsvarende lynmester måtte nøjes med 3. pladsen.

Begge semifinaler endte 2-0. Daniel havde helt styr på Carsten, mens Per var ved at udligne Hassos 1-0 føring, da tiden pludselig blev for knap.

Dermed skulle Daniel og Hasso mødes i finalen (billedet). Daniel kom bedst fra land i første parti indtil Hasso snørede ham. I andet parti pressede Daniel i slutspillet og han fandt et tårnoffer, der hjalp hans fribonde i mål. Så skulle det hele afgøres i et “armageddon” parti, hvor Hasso med de hvide brikker fik 5 minutter, mens Daniel med sort fik 4 minutter. I tilfælde af remis ville Daniel være vinder. Partiet var længe meget lige indtil Hasso pludselig kunne trænge afgørende ind på 7. række med sit tårn.

Alle resultater kan ses her

Klubskak