1. holdet kunne hverken rykke op eller ned inden sidste runde i A-rækken. Vi gik dog efter at slutte sæsonen stærkt, og det lykkedes.
Kurt kom i problemer i midtspillet. Ganske vist vandt han en kvalitet, men måtte give et par bønder for den. Modstanderen fik et imponerende bondecentrum og Kurt blev ikke levnet nogen chancer, selv om han sprællede lidt. Thomas satte en fælde i åbningen og modstanderen hoppede i. En løber blev á tempo ofret på h7, men jeg havde forsvaret klar og derfra var det kun et spørgsmål om at neutralisere den sidste rest af angreb inden sejren var i hus.
Per fik en lynsejr. I en teorivariant i Italiensk trådte modstanderen pludselig forkert og Per vandt afgørende materiale. Kristian måtte arbejde noget mere for pointet. Han vandt en bonde i midtspillet, og med den i hånden blev slutspillet i sikker stil vekslet til sejr.
Stefano vandt en arbejdssejr. Fra en nogenlunde lige midtspilsstilling fik han langsomt overtaget indtil der blev givet op. Louay fik hurtigt fordel og afsluttede partiet med en smart vending, hvor modstanderen kunne vælge imellem officerstab eller at blive sat mat.
Trods en stærk slutspurt med 3 sejre til sidst, så måtte vi nøjes med en 5. plads i en tæt række hvor alle slog alle. Vi var heller ikke længere væk end at en sejr over Sjælsø havde sikret os 1. pladsen i rækken.
Stefano blev topscorer med 5 points af 7 mulige.