1. holdet tabte til Roskilde

Formanden fik spillet galt efter åbningen. En vigtig bonde gik tabt og derefter var det spil til et mål. Lundini kom bedst fra åbningen og stod vel i overkanten hele vejen. En gylden chance opstod i 12. træk:

171203PL-JLN

12.c5! Dxc5 13.La3 og Le7 går tabt. Desværre blev chancen forpasset, og Lundini valgte at tage en trækgentagelse, da muligheden bød sig.

Scheuer kom næstbedst fra åbningen, og han nåede aldrig at få repareret skaden inden partiet var ovre. Daniel havde en lille fordel gennem hele partiet, men da han byttede dronninger af og gik ind i et springerslutspil, så var remis uundgåeligt.

Kenneth fik spillet en anelse planløst i åbningen. Han blev spillet baglæns og fik ikke mange chancer for point. Carsten stod egentlig fint indtil han fik deplaceret sine brikker en anelse og modstanderens angreb skar igennem paraderne.

Stefano leverede en stensikker remis ved bare at bytte brikkerne af indtil han sad med et dødt springerslutspil. Kristian sørgede for vores eneste gevinst. I et ellers lige parti gav modstanderen en uforståelig skak, der gav Kristian et afgørende overtag.

2½ point var omtrent hvad Dr. Elo forudsagde, og Roskilde må forventes at være med i oprykningskampen, så det resultat skal vi ikke være utilfredse med. Vi ligger lunt på 4. pladsen, og med et fornuftigt resultat i næste runde mod Fredensborg, så bør vi ikke komme i nærheden af nedrykningspladserne.

Kampens resultater

Holdskak