FsS i divisionen – historiske erindringer fra sekretæren

Af: Per Lund, september 2007

I ekstasen over vores uventede oprykning til 2. division kunne det være interessant at tænke tilbage til sidst, vi var i divisionen.

Tilbage i sæsonen 81/82 havde vi et godt og talentfuldt hold, men da den stærke unge Flemming Nielsen lige var flyttet til Jylland (vist egentlig kun for at aftjene sin værnepligt, men han vendte aldrig tilbage!) havde vi vist ikke de store forhåbninger om at rykke op. Før sidste runde var vi da også 1½ points efter Espergærde, men da vi vandt 6-2 over Greve, mens Espergærde måtte nøjes med 4-4 mod Roskilde 2, var oprykningen en kendsgerning. Som Lars erindrer var det en stor dag. Jeg var ikke selv med, men husker at 2 af spillerne Roy Johansson og Claus Nerlov ringede jublende og overstadige på hjemme hos mine forældre (jeg boede stadig hjemme) sidst på eftermiddagen.

Næste år, dvs. efteråret 82 spillede vi så i divisionen – jeg erindrer, at vi til vores begejstring vandt den første kamp 5-3 mod Haslev, men det viste sig hurtigt, at Haslev, der var oprykker som os, var klart det svageste hold og kampen om at undgå nedrykning ville komme til at stå mellem os og Nykøbing Falster, som vi skulle møde i sidste runde. Inden da havde vi nemlig fået klare stryg af de stærke københavnske hold. I sidste runde kunne vi nøjes med 3 point. På de 2 øverste brætter havde Nykøbing for øvrigt 2 meget talentfulde juniorer, Henrik Danielsen og Lars Bo Hansen (der begge endte som stormestre). Nå, Lars Bo var ikke bedre end at stortalentet Claus Nerlov bankede ham og da ingen ringere end Finn Larsen og Lars Christensen (som dengang var stærke unge spillere 🙂 ) også vandt, gjorde det ikke så meget, at vi andre tabte, og vi reddede dermed en sæson mere. Topscorer blev Claus Nerlov med 4½ ud af 7.

I næste sæson (83/84) var der imidlertid ingen svage hold tilbage (ud over os!), og efter en enkelt uafgjort og 6 nederlag måtte vi tilbage i mesterrækken. Et enkelt lyspunkt var dog det nye talent Kenneth Varberg, der endte som topscorer med 4½ ud af 7.

Holdet rummede dog stadig for meget talent og styrke til mesterrækken og allerede i næste sæson (84/85) rykkede vi op igen, idet vi vandt mesterrækken med hele 4½ points forspring. Altid effektive Claus Nerlov scorede 6/7 og man bemærker også en ung Ken Nielsen, der udnyttede en reservetjans til at score 4½ ud af 5.

I sæsonen 85/86 var vi så igen i 3. division – egentlig gjorde vi det her pointsmæssigt bedre end i de 2 andre forsøg, idet vi fik 23 points, bl.a. efter sejre over Helsingør og Brønshøj, men i den meget jævnbyrdige række blev det alligevel til en sidsteplads. I sidste runde brillerede vi desuden med at komme 50 min. for sent, da holdleder Scheuer havde taget fejl af starttidspunktet – vi tabte 2½-5½ til Espergærde, og det blev så afslutningen på vores divisions-karriere.

Jørgen Scheuer blev topscorer med imponerende 5½ ud af 7.

I de næste par år (86/87 og 87/88) havde vi kvalificerede forsøg på at rykke op igen, men magien var brudt, først og fremmest fordi de 2 bedste spillere Claus Nerlov og Jørgen Scheuer rejste. Claus spillede i den bedste række for Frederiksberg et par sæsoner, og stoppede så på bedste Bobby Fischer-maner med alt skak (han var vist også et endnu større geni til biokemi end til skak), mens Scheuer drog tilbage til hjemstavnen i Nordjylland. Da flere andre spillere også stoppede heromkring, bl.a. Kenneth Varberg (flyttede til København) samt Carl-Morten Fabrin og Bo Rasmussen (begge spillede et par år i Hillerød efter utilfredshed med klubbens rygepolitik. Carl-Morten spiller nu i Viborg, mens Bo stoppede helt), var vi pludselig et meget ordinært hold, der kun overlevede yderligere et par sæsoner i mesterrækken og derefter i 90’erne hørte til i A-rækken.

Selv spillede jeg 16 af de 21 divisionskampe (med den beskedne score 5 ud af 16), jeg boede på kollegium i de år i København og blev ofte hentet/bragt af Carl-Morten Fabrin, der boede i nærheden. Selvom jeg var ung og åndsfrisk dengang, har jeg dog næppe været af samme værdi for holdet som idag, da jeg dengang vist kun havde omkring 1700 i rating og ofte kom lidt umotiveret mere eller mindre direkte fra natlige fester og opgaveskrivning. På over 20 års afstand husker jeg ikke mange detaljer, men dog (som man jo også kan se af de historiske oversigter på hjemmesiden), at det som oftest var vanskelige kampe, hvor kun Jørgen Scheuer og Claus Nerlov (selvom de var på bræt 1 og 2) formåede at gøre det rigtigt godt, mens vi andre havde en stjernestund i ny og næ, når vi fik en enlig sejr, men at vi som oftest blev kørt over og fik en bolle.

Tæller jeg sammen, hvem der fik kampe, er disse 9 spillere klart de mest repræsenterede:

Jørgen Scheuer, Claus Nerlov, Kenneth Varberg, Jesper Nerlov, Bo Rasmussen, Finn Larsen, Per Lund, Kenneth Haagensen og Kim Jensen. Alle undtagen Bo og Finn havde været gennem Scheuers fremragende skoleskakundervisning på Falkenborgskolen, og man kan kun begræde, at der i dag ikke er skoleskak på nogle af kommunens skoler. Nytilkomne vil måske undre sig over, hvor andre af klubbens nuværende koryfæer er henne – René var kun lige startet i klubben og var ikke stærk nok(!), Daniel var endnu ikke startet i klubben, Henrik og Thomas gik vel stadig i børnehaven og Lars Christensen fik et par kampe i den første sæson, men dernæst flyttede han til Jylland og havde dermed ingen andel i vores nedrykninger, hvad han siden hen ikke har forsømt at gøre os opmærksom på !

Det er svært at sammenligne holdet dengang med holdet af i dag, men umiddelbart vil jeg gætte på, at vi faktisk har større gennemsnitsrating/bredde i dag, men at vi til gengæld mangler (en ung) Jørgen Scheuer og et kæmpetalent som Claus Nerlov til at tage fra på de øverste brætter. Desuden kan man sige, at holdet dengang var betydeligt yngre og dermed mere talentfuldt, hvor vi i dag jo snarere skal overleve på rutine og erfaring.

Men jeg ser frem til udfordringen – det bliver kanonspændende og lærerigt, og hvem ved – måske kan det lykkes os at skrive et par kapitler i klubbens historiebog, som medlemmer om en generation eller to vil grave frem og omtale med ærefrygt som klubbens guldalder-epoke !!