Referater 2011-2012

Roskilde 2 – Frederikssund 1 4-4
30. oktober 2011

Af: Thomas Larsen

Første kamp mod Roskilde 2 viste at 1. holdet er noget rustent, og vi skal stramme os an, hvis vi skal ende i den bedste halvdel af M-rækken.
Formanden havde et lille initiativ, men det ebbede ud, og i stedet blev en vital bonde sat i slag. Lundini blev snøret for et par bønder, men reddede en halv på god slutspilsteknik.
Kenneth fik ikke mere end remis ud af et ellers lovende slutspil. Daniel var ved at udspille en junior, da han sjuskede og stillede et tårn rent i slag.
Lars var havde heller ikke nogen heldig hånd, da et udmærket midtspil blev forvandlet til den rene ruin. Stefano vandt til gengæld meget sikkert, selv om han ikke har spillet så meget i denne sæson.
Leif vandt et spændende parti efter at begge parter havde afslået remis undervejs. Endelig hev Finn H også et helt point.

Enkeltresultater

Frederikssund 1 – Hillerød 2 4½-3½
13. november 2011

Af: Thomas Larsen

Kampen mod Hillerød 2 blev en opmuntring i forhold til det lidt skuffende 4-4 resultat mod Roskilde. Denne gang var vi nemlig lavere ratede på alle 8 brætter, og så var en 4½-3½ sejr slet ikke dårligt.
Daniel bragte os hurtigt foran. Det var ikke helt oplagt at han ville vinde slutspillet, men Daniel havde tilsyneladende styr på partiets gang.
Formanden tog remis, da de værste kvaler var overstået, og Lundini måtte også acceptere remis ved evig skak i et rodet parti.
Stefano udnyttede at modstanderen fik deplaceret sine brikker og Finn L burde nok have tabt til unge Percivaldi, der satte en god stilling over styr og sluttelig vadede ind i en springergaffel.
Til gengæld var Lars decideret uheldig med ikke at vinde. I tidnøden havde han matangreb, men i stedet blev damen sat i slag. Leif fik aldrig fat og måtte ned.
Sidste mand var Kenneth, der nok burde have vundet slutspillet trods uligefarvede løbere. Selv i slutstillingen var det vundet – øv!

Enkeltresultater

Sjælsø 2 – Frederikssund 1 2½-5½
4. december 2011

Af: Thomas Larsen

Sjælsøs 2. hold er nok bedre end deres nuværende placering antyder, så 5½-2½ var absolut et tilfredsstillende resultat for os.
Formanden tabte noget af initiativet i midtspillet og skal nok ikke være utilfreds med at remistilbuddet blev modtaget.
Lundinis opstilling så en anelse kluntet ud, men på snedig vis fik han kombineret trusler mod en lidt løs kongestilling med et afgørende gennembrud på dronningefløjen.
Kenneth var for 3. gang i træk den sidste mand, der blev færdig. Med en merbonde i hånden måtte hans konge flygte fra skakkerne, og i stedet kunne han selv afgøre sagen med et et matangreb.
Daniel er for alvor kommet i gang, og modstanderens lidt suspekte spil blev straffet effektivt.
Lars har ikke været skarp i de første par kampe, men denne gang fik han afviklet til et slutspil i overkanten og pludselig kunne han opstille udækkelig mat.
Stefano er til gengæld i gang med en flot sæson. Det så ellers mere end tvivlsomt ud med en bonde nede og en elendig løber,
men Stefano fik afviklet til et 4 mod 3 bondeslutspil, hvor modstanderen ikke fandt gevinsten.
Leif solgte en kvalitet uden kompens. De efterfølgende komplikationer burde nok have kostet mere materiale, men ros til Leif for at få stillet modstanderen over for så mange problemer at det til sidst endte i et dødt remisslutspil.
Finn H havde egentlig en solid stilling indtil han påtog sig nogle svækkelser, som tillod et tårn at trænge ind.

Enkeltresultater

Frederikssund 1 – Sjælsø 1 3-5
14. januar 2012

Af: Thomas Larsen

Formanden spillede remis efter ihærdigt forsvarsspil det meste af partiet, men han nåede også at afslå remis i tidnøden, da modstanderen satte en bonde i slag.
Lundini ofrede (tabte?) lynhurtigt en bonde, men fik så meget spil for den, at han nærmest stod til gevinst. Da initiativet forsvandt lignede det et nederlag. Opfindsomt slutspil reddede dog en halv.
Kenneth fik ørerne i maskinen hos Alexander Rhee, der er i storform for tiden.
Daniel hentede en meget sikker remis, selv om slutspillet blev spillet helt ud.
Finn L rodede sig ind i nogle taktiske forviklinger, som han egentlig kom ok ud af, men efterfølgende kom han bare til at stå mere og mere skidt.
Lars havde en lille terrænfordel, da der blev taget remis ved trækgentagelse.
Stefano bliver bare ved med at høste points på 1. holdet. Denne gang en meget solid remis.
Leif missede undervejs en chance for dronningefangst, og sluttelig blev der taget remis i en ret rodet stilling.
Med en anelse bedre udnyttelse af chancerne på topbrædderne kunne vi godt have fået 4-4, men ret beset skal vi slet ikke være utilfredse med 3-5 nederlaget.

Enkeltresultater

Helsingør 2 – Frederikssund 1 4½-3½
28. januar 2012

Af: Thomas Larsen

Med afbud fra Daniel, Finn L og Leif tog vi til Helsingør i håb om at kunne hive en smal sejr hjem.
Formanden fik spillet galt i åbningen og forsøgte så at spille så aktivt, at jeg var 5 bønder nede på et tidspunkt. Sluttelig ofrede jeg en kvalitet og fandt en evig skak. Det troede vi i hvert fald begge indtil Ole Larsen efter partiet var så venlig at vise hvordan min modstander kunne sætte mig mat ved at ofre et tårn. Lundini fik med tålmodigt spil en lille fordel i slutspillet. Den holdt dog ikke længe og der blev sluttet fred.
Efter en masse manøvrer i en lukket stilling valgte Kenneth at tilbyde remis, hvilket blev modtaget. Lars stod længe i underkanten indtil han fik afviklet til et tårnslutspil, hvor remis var det naturlige udfald. En længere slagudveksling resulterede i at Stefano endte i et dårligt slutspil. Det lykkedes for Stefano at holde modstanderens konge væk, men jeg tror nu at han stod til tab, da der blev taget remis.
Valdemar havde længe en lidt “løs” stilling og til sidst faldt den helt fra hinanden. Finn H spillede solidt og tilbød remis, som blev modtaget. Med lidt mere skarphed havde han dog opdaget den officersgevinst, der var chance for til sidst. Bendt formåede også at holde den noget stærkere modstander stangen, og da Bendt var ved at få stillet brikkerne op til kongeangreb, så blev der trukket i håndbremsen og taget remis.
Som tingene udviklede sig skulle vi nok ikke være utilfredse med 3½-4½ nederlaget. Helsingør havde i hvert fald chancer til mere, mens vi ikke havde mange gevinstchancer i de 8 partier.

Enkeltresultater

Frederikssund 1 – Egedal-Jyllinge 1 2½-5½
4. marts 2012

Af: Thomas Larsen

1. holdet skulle bruge en sejr i den sidste kamp for at tage 2. pladsen i M-rækken. Det var vi dog aldrig i nærheden af, og vi måtte tage til takke med en beskeden 4. plads.
Formanden smed en bonde i det komplicerede midtspil, og alle fuskeriforsøg blev afvist. Til gengæld lykkedes det for Lundini at hive en remis i land på trods af at han manglede et par bønder undervejs.
Kenneth blev snydt i modstanderens tidnød, og jeg har ikke set noget til Daniels tabsparti. Stefano spillede til gengæld en solid remis og blev dermed topscorer på 1. holdet.
Leifs officerer stod pludselig meget kluntet og han blev løbet over ende. Valdemar blev dagens mand, da han udnyttede et slutspil med en merbonde. Endelig stod Finn H for en kort remis på 8. brættet.

Enkeltresultater

Frederikssund 2 – Svogerslev 5½-2½
3. november 2011

Af: Thomas Larsen

2. holdet lagde ud med en rigtig god sejr.
Scheuer burde have vundet, men hans glimrende slutspilsteknik svigtede ham for en gangs skyld.
Finn L fik regulære klø uden at det er til sætte fingeren på hvad der gik galt.
Stefano kom ud i et lige slutspil indtil hans fribonde afgjorde sagen.
Leif fik en officer ud af nogle taktiske forviklinger og vandt slutspillet.
Valdemars modstander overså en mat, mens Finn H tog remis trods en fordelagtig stilling.
Verner var bedst i midtspillet og modstanderens stilling brød fuldstændigt sammen.
Jørgen tog remis efter et lige parti, men i slutstillingen havde han fanget modstanderens springer.

Enkeltresultater

Allerød 5 – Frederikssund 2 1½-6½
17. november 2011

Af: Thomas Larsen

Efter en afklapsning af et af de formodede bundhold er 2. holdet nu på 1. pladsen i B-rækken.
Scheuer skulle kun bruge 21 træk inden stillingen var så overlegen at der blev givet op.
Finn L brugte lidt flere træk, men med 3 merbønder i slutspillet, var der ikke tvivl om resultatet.
Stefano udbyggede fordelen, og til sidst var der en officer til afhentning.
Leif vandt et rigtigt tju-bang parti, som kunne være gået begge veje.
Valdemar overspillede stillingen en anelse, men holdt balancen og fik remisen i hus.
Finn H fik 3 bønder forærende, og med dem i hånden var det ikke svært at vinde.
Bendt spillede et udmærket parti, men så kom tidnøden….
Verners parti var meget omskifteligt indtil han fik matangreb.

Enkeltresultater

Frederikssund 2 – Helsinge 1 3½-4½
8. december 2011

Af: Thomas Larsen

2. holdet var favoritter mod Helsinge, men så nemt skulle det ikke gå. Et 3½-4½ nederlag var i hvert fald skuffende.
Scheuer fik spillet lidt for meget på fusk i åbningen, men kæmpede sig tilbage og tog remis.
Finn L tog en relativt kort og udramatisk remis.
Stefano var en bonde oppe ad flere omgange. Partiet blev afgjort da modstanderens springer kom lidt på afveje og gik tabt.
Leif havde til gengæld ikke en af sine bedste dage, hvor flere overseelser endte med at koste partiet.
Valdemar blev snydt i nogle taktiske forviklinger og formåede aldrig at komme tilbage i partiet.
Finn H var meget venlig ved modstanderen, da han tilbød remis i en fordelagtig stilling.
Bendt måtte forsvare sig mod et hidsigt angreb, men trods tidnød lykkedes det at vinde partiet.
Til gengæld måtte Verner ret hurtigt ned efter en buk, der kostede damen.

Enkeltresultater

Billeder fra kampen

Furesø 2 – Frederikssund 2 3½-4½
16. januar 2012

Referat på vej….

Enkeltresultater

Frederikssund 2 – Frederiksværk 1 3½-4½
2. februar 2012

Referat på vej….

Enkeltresultater

Bornholm 2 – Frederikssund 2 5-3
18. februar 2012

Referat på vej….

Enkeltresultater

Allerød 4 – Frederikssund 2 4-4
6. marts 2012

Afventer spillernes partier….

Enkeltresultater