1. holdet sluttede med et nederlag

180304 Holdafslutning 11. holdet sluttede sæsonen af med et nederlag på 2½-5½ mod Sjælsø 1. Vi skulle have vundet med de samme cifre for at komme op på 3. pladsen, men det var vi aldrig nærheden af. Faktisk var vi mere end et point over den forventede score i kampen, så resultatet var ikke så skidt endda.
En 4. plads og 30 points har vi ikke præsteret bedre siden 12-13 sæsonen, og vi var hele 3½ points over den forventede score. Samlet set et glimrende resultat.

Lidt om hvordan kampen gik:
Formanden kom i problemer i midtspillet, og kom ud i et svært slutspil, hvor jeg ikke formåede at forsvare mig mod modstanderens dominerende springere. Lundini blev stille og roligt udspillet af den gamle landsholdskæmpe Mogens Moe, og det lykkedes aldrig at få gang i noget der mindede om modspil.

180304 Holdafslutning 2Daniel havde vist et lille overtag, men remis lignede nu alligevel et rimeligt resultat. Kenneth forsøgte sig tidligt med et remistilbud, som dog blev afslået. Da tidskontrollen var rundet kunne ingen af parterne komme videre og der blev sluttet fred. Carsten var ved at blive spillet baglæns i midtspillet, men han forsvarede sig præcist og holdt remis.

Kristian blev dagens helt, da han tog hele pointet. Trods de sorte brikker kom han fra åbning med terrænfordel, og han slog til og vandt afgørende materiale, da der bød sig en taktisk mulighed. Et modangeb i tidnøden skulle lige overstås inden sejren var i hus. Thomas W tabte hurtigt en bonde og det varede ikke længe inden han måtte strække våben. Jørgen Sl. tabte dog endnu hurtigere, og han kunne endda sagtens have givet op 6-8 træk tidligere.

Kenneth og Kristian blev holdets topscorere med 5/7.

Kampens resultater

Slutstilling i Mesterrækken

Holdskak