Stor kampgejst i klubmesterskabet

På grund af en dobbeltbooking var vi nødt til at afvikle 3. runde i et lille lokale, men det lagde ikke en dæmper på kampgejsten. Kurt og undertegnede var inden runden de eneste med maksimum, og efter et langt og dramatisk parti fik jeg afviklet til et vundet tårnslutspil. Per hang på i toppen ved at slå Daniel, der overså en taktisk vending. Kristian fik hurtigt en overvældende stilling mod Jørgen Slotsgaard og der var aldrig tvivl om resultatet. Endelig fik Jørgen Scheuer nedkæmpet Finn H, der ellers forsvarede sig bravt.

I Gruppe 2 kunne Roar notere sit første point efter en sikker sejr over Thomas A, mens Ole gik i udbrud i toppen ved at besejre Cort.

Resultater og stillinger i klubmesterskabet

Klubskak