Sløj start for 1. holdet

1. holdet fik en sløj start med nederlag til Roskildes 1. hold. Det er ellers et hold, som vi har forhåbninger om at kunne måle os med.

Hasso fik spillet lidt forkert i åbningen og måtte kæmpe i en dårlig stilling indtil en overseelse til sidst kostede partiet. Formanden havde hele tiden en lille fordel og afslog et remistilbud. Jeg måtte hele tiden holde øje med nogle farlige kontrastød, men da røgen fra tidnøden var lettet sad jeg tilbage med et vundet bondeslutspil.

Lundini så ud til at stå noget presset, men han formåede at “trække i nødbremsen”, som han selv formulerede det efter partiet, hvor der blev byttet af til remis. Kenneth gik lidt galt i åbningen og det så ikke for kønt ud, men han fik heldigvis en chance for at komme tilbage og så blev der afviklet til et lige slutspil.

Jes debuterede med en remis. Han kom fint fra åbningen indtil noget gik galt, og hans stilling var lettere suspekt. Modstanderen formåede dog ikke at udnytte den gode stilling og til sidst var det bare død remis. Daniel stod i underkanten da der røg en bonde på en overseelse, og da han forsøgte at hente den tilbage, så brød stillingen helt sammen.

Kristian fik hurtigt udlignet og det lignede længe en remis. Han fik dog spillet galt i bondeslutspillet og missede en enkelt gylden chancen for at holde partiet remis. Carsten tillod at centrum blev låst helt fast, hvilket gjorde at modstanderen kunne boltre sig på kongefløjen. I tidnøden formåede Carsten ikke at kæmpe sig tilbage i partiet, så han måtte notere et nederlag.

Nederlaget på 5½-2½ kunne godt være blevet endnu større, da vi bjergede nogle remiser fra dårlige stillinger. Næste opgave er lokalopgøret mod Frederiksværk, og den kamp skal vindes, hvis vi skal gøre os gældende i øverste halvdel af rækken.

Kampens resultater

Holdskak