Viking Cup status

LogoSå er vi oppe på 60 tilmeldte, men der er plads til flere. Elværket rummer plads til ca. 90 deltagere, så kom og vær med på lørdag. Bemærk at tilmeldingsfristen er på torsdag d. 11/2. Der kan evt. blive mulighed for tilmeldinger efter fristens udløb, men det koster 20 kr. ekstra i indskud.

I øvrigt er det interessant at se hvordan tilmeldingerne fordeler sig på de forskellige klubber. Frederikssund er naturligt nok godt repræsenteret, men også naboerne fra Egedal-Jyllinge kommer med en større flok. Det ser ud til at det meste af 1. holdet samt et par 2. holdsspillere er sendt på træningslejr. De er dog stadig bagefter Gladsaxe, der indtil videre har hele 9 spillere tilmeldt. De øvrige klubber stiller lige pt. højest med to spillere, men det kan nå at ændre sig meget endnu.

Viking Cup