1. holdet åbnede med storsejr

1. holdet åbnede med en storsejr over Hillerød 3:

Hassos parti kom aldrig ud over remisgrænsen. Der blev stille og roligt byttet af til et helt lige slutspil. Håkan debuterede med en gevinst. Modstanderen strittede godt imod, men endte dog med at bryde sammen i tidnøden.

Formanden arbejdede meget længe på at vinde sit parti og afslog remis flere gange. I et slutspil med to tårne og merbonde mod dronning brugte jeg så meget tid på at undgå alle skakkerne, at jeg formåede at tabe på tid netop som jeg endelig havde en gevinststilling. Kurt var ved at blive udspillet i midtspillet, men på forunderlig vis slap han ud af problemerne og afgjorde sagerne med sin fribonde.

Kenneth fortsatte de gode takter fra sidste sæson. Der gik ikke mere end et par timer inden at han havde fanget dronningen og afgjort partiet. Det samme kan siges om Jes, der ikke var længe om at snøre modstanderen for en officer. Det hele var overstået på blot en time.

Kristian vandt materiale i en kaotisk midtspil. Det så lidt farligt ud at hans konge tog sig en spadseretur, men Kristian havde åbenbart styr på sagerne.  Alexanders parti fulgte en længere teorivariant, men i midtspillet var Alexander bedst og det lignede en ret sikker gevinst.

Kampens resultater

Holdskak