1. holdet fik kæmpet sig til en smal sejr mod Hillerød 3, til trods for at der igen var en del afbud.
Hasso fik ret hurtigt udlignet og efterhånden tiltvunget sig overtaget. Det lignede en meget sikker gevinst. Per formåede ikke at vride mere end en halv ud af sit parti, til trods for et lille overtag hele vejen.
Kurts parti var der noget mere gang i, og frem mod tidskontrollen fik han afviklet til et vundet tårnslutspil. Jeg skulle slet ikke have været med, men Kenneth fik hold i ryggen, så jeg stillede op trods elendig form. Egentlig fik jeg en udmærket stilling og et lovende angreb, men modstanderen fandt et par præcise forsvarstræk, og derefter gik det stærkt den forkerte vej.
Kristians konge kom under heftigt angreb, og det så noget betænkeligt ud. Han holdt dog stand i en kaotisk stilling og fik til sidst afviklet til gevinststilling. Knapt så meget gang i den var der hos Kjeld, som fik en ret lukket stilling. Remis lignede en retfærdig udgang på det parti.
Nis fik debut på 1. holdet – dog uden den store succes. Der gik ikke mange træk før han stod elendigt, og det blev han ved med.
Louay sikrede matchsejren i dagens længste parti. Han var en overgang en bonde nede, men ellers var det en fin remis, hvor der blev kæmpet til sidste bloddråbe.