Så er vi kommet ind i februar og der er 3 uger til Viking Cup løber af stabelen. Der er 43 tilmeldte, hvoraf de 9 er i juniorturneringen, så det ser ganske fornuftigt ud. Vi har plads til ca. 90 deltagere, så kom bare nærmere…..
Vi mangler stadig tilmeldinger fra de helt store kanoner, men det skal nok komme. Man bemærker at sidste års vindere af 1., 2. og 3. klasse er tilmeldt igen. Mens Jens Peter Fischer Pedersen og Erkan Bayhan forsøger at genvinde deres klasse, så er Viktor Haarmark Nielsen gået fra 1377 til 2007 i løbet af det sidste års tid, så han er rykket helt op i Mesterklassen! Ham skal vi nok komme til at høre mere til.
Der er naturligvis også en del lokalt islæt. Daniel Andersen, Kenneth Haagensen og Thomas Andersen er tilmeldt, mens en af vores talentfulde juniorer Simon Skafte Johansen forsøger sig i juniorklassen. Forhåbentlig er der flere lokale tilmeldinger på vej.