Lundini bedst i kaoset

Som en afveksling til efterårets program blev der i torsdags spillet 3 runder Fischer Random – også kendt som Chess 960. Skakreglerne er i bund og grund de samme som i almindelig skak, men officerernes udgangsstilling varierer fra spil til spil.
Se reglerne her.

Resultatet blev nogle meget underholdende og til tider kaotiske partier, og det kom Lundini bedst ud af, da han var den eneste, der vandt sine 3 partier. Det skete dog ikke helt problemfrit, for Verner havde ham nede i sækken i første runde, indtil der røg et tårn i slutspillet.

Efter Lundini følger Kristian, Carsten, Scheuer og Daniel – alle med 2 points. Der spilles 3 runder mere d. 4. december, hvorefter der uddeles points til sæsonstillingen. Partierne rates dog ikke. Selv om man ikke har deltaget i de første 3 runder, så kan man stadig nå at være med i de sidste 3 runder.

Stillingen efter 3 runder.

Klubskak