Som Lundini i vanlig ubeskeden stil konstaterede, så var det stjernerne på topbrædderne, der slog til i kampen mod Helsingør 2. Det var bare ikke nok til sejr.
Lundini snørede igen Lasse Henningsen. Sidst blev et tårnslutspil med 3 minusbønder på mirakuløs vis vendt til sejr. Denne gang høstede vor helt en bonde på vej mod slutspillet. Det endte i et vundet dronningeslutspil, hvor kongen skulle på en længere vandring tværs over brættet på flugt fra skakkerne. Jeg tror at Lundini havde styr på det, til trods for den lange gevinstvej.
Formanden fik et par bønder forærende i nogle midtspilskomplikationer, og derfra var pointet ikke i fare. Daniel fik til gengæld spillet helt galt og burde have tabt. Bl.a. slap han helt utroligt fra at at sætte et tårn i slag. I stedet fik han afviklet til at slutspil, som kunne holdes remis.
Scheuer var i gang med at udspille sin modstander indtil koncentrationen svigtede og en fribonde kostede afgørende materiale. Kenneths parti kom aldrig over remisgrænsen. Alt materiale blev byttet af indtil der kun var tårn og 5 bønder til hver.
Stefano spillede dagens længste parti. I vanlig stil gik han ikke efter åbningsfordel, men satsede i stedet på at udspille modstanderen. Det gik egentlig meget godt og han havde fordel, men udnyttede den ikke. Til sidst skulle han have taget remis ved evig skak, men tog i stedet en bonde, hvorefter han ikke kunne forhindre at blive sat mat med to fribønder.
Carsten havde en lille fordel, men fik spillet lidt planløst og til sidst skulle han nærmest være glad for remistilbuddet, da kongestillingen så noget løs ud. Leif tog relativt hurtigt remis, men stillingen var også ret lige hele vejen.
4-4 var lidt skuffende set i forhold til ratingtallene, og de to tab kom fra gode stillinger. Til gengæld var Daniel ret heldig. Vi ligger fortsat og roder nede i bunden og skal efterhånden til at tage os gevaldigt sammen, for det ser ud til at der bliver to nedrykkere i år.
Billeder fra kampen:
