Klart underratet på alle brædder – med mere en 300 for alle, og en forventet score på bare 0,66, må resultatet være godkendt.
Valdemar, Verner og Roar tabte ret hurtigt.
Mere ærgerligt var det for Finn H, Thomas W, og Jørgen Sl.
Jeg stod fornuftigt det meste af partiet, men en dårlig disponering af tiden gjorde, at jeg måtte trække ret hurtigt til sidst og lavede fejl – og tabte. Tåbeligt.
Thomas W troede, at han havde aftalt remis, men modstanderen mente, at Thomas havde opgivet.
På grund af forklaringerne efter partierne besluttede jeg ikke at nedlægge protest. Ærgerligt, for Thomas kunne godt have spillet videre.
Mest ærgerligt var det for Jørgen Sl.
Efter at stå til tab gik modstanderen i en gaffel, der kostede dronning for springer. I en klart vundet stilling glemte Jørgen, at se på uret, og tabte på tid, ØV.
De store helte blev Kamil og Alexander, der begge var underratet med mere end 470 point!
Kamil fik en fin remis, og det lykkedes Alexander at vinde, flot!
Alt i alt et ok resultat – hvor der alligevel blev dryppet lidt malurt i bægeret til sidst.