Det blev Formanden der kunne slæbe lyn-pokalen med hjem til trofæ-hylden, efter en lang og dramatisk turnering. Hele 16 spillere deltog, så der skulle spilles 15 runder alle-mod-alle.
Favoritterne slog hinanden på kryds og tværs, og til sidst endte det helt lige mellem Stefano, Kenneth, Lundini og Formanden. Alle 4 endte på 12,5 point, og reglerne foreskriver at der i tilfælde af ligestilling skal spilles omkamp. Formanden vandt de to første over Kenneth og Stefano, og kunne derfor afvikle til et remisslutspil i sidste runde mod Lundini. Kenneth tog 2. pladsen med sejr i de to sidste partier.