(opdateret 28/12-15)
Så er der dømt juleferie. Skakklubben holder pause indtil 7. januar, hvor vi starter blødt op med lidt hyggeskak. 7. januar er samtidigt sidste chance for at tilmelde sig klubmesterskabet, der starter 14. januar.
En af de klassiske nytårsturneringer har fået nyt navn. NSU Open hedder nu Nordsjælland Weekend EMT, men konceptet bliver der ikke ændret meget ved. Pt. er der hele 4 FsS’ere tilmeldt: Thomas A, Alexander, Cort og Roar. Det bliver spændende at se, om de kan høste hæder og ære til klubben. Turneringen spilles 8.-10. januar i Allerød.
Se mere her.
I samme weekend spilles LVS Sterling Polish Nytår. Med ny hovedsponsor i ryggen kan turneringen i Lyngby udlove nogle flotte pengepræmier i alle grupper, og Daniel er tilmeldt i jagten på præmier og ratingpoints.
Se mere her.
Imellem jul og nytår afvikles endnu en klassiker, nemlig CXU Nytår 2015 i Øbro. Daniel er med og scorede 1/2 på førstedagen, hvilket er en udmærket start.
Følg med her.
Redaktionen er ikke bekendt med yderligere frederikssundske indsatser efter nytår, men tip herom modtages gerne. 🙂