Det er ikke fordi det er nogen nydelse at spille i Roskilde Skakklubs lokaler. Lyset er ikke for godt, man sidder så tæt at det er svært at komme rundt i lokalet uden at genere de andre, der er så lavt til loftet at man er i fare for at slå hovedet når man rejser sig, og man skal ned og op af en stejl trappe for at hente kaffe. Det skal nu ikke komme de gode Roskilde-folk til last, for de er altid gæstfri. I dag var de også ret gæstfri ved skakbrættet, da vi fik en sikker 5½-2½ sejr med hjem.
Denne gang starter vi nedefra, da bundbrædderne blev først færdige, mens toppen måtte arbejde længe: Alexander vandt ret hurtigt, da han fangede en springer i nogle bindinger midt på brættet. Holdlederen skyndte sig at tage æren for pointet, fordi han havde udtaget Alexander til kampen.
Finn L’s modstander forsøgte et stormløb mod kongen. Imens driblede Finn dronningen ind via modsatte fløj og afgjorde sagen til egen fordel. Carsten kom i slutspil med tårne og uligefarvede løbere. Det var svært at stoppe de mange fribønder, men Carsten fik alligevel skabt modspil og var lige ved at redde remisen:
Stillingen efter 59.-e6. Carsten spillede 59-.Te5? men efter 60.f7 kunne han give op. I stedet var der remis med: 59.-.b4 60.f7 b3! 61.f8D b2 og nu er det klart at sort ikke kan forhindre 62.-b1D, som meget belejligt dækker tårnet på e4.
Ærgerligt, men svært at se i evig tidnød til sidst.
Stefano var godt i gang med at udspille sin modstander, da han vadede ind i en springergaffel og måtte give en kvalitet. Heldigvis spillede modstanderen slutspillet så passivt at Stefano kunne føre sine fribønder i mål.
Kenneth blev smadret godt og grundigt. Både centrum og kongestilling brød sammen på én gang. Daniels sejr så til gengæld meget stilren ud. Han fik hurtigt et pænt udviklingsforspring, og han holdt fast i fordelen til pointet var i hus.
Undertegnedes modstander brugte voldsomt meget tid i åbningen, til trods for at vi spillede en hovedvariant. Det blev ret afgørende, for da tidskontrollen nærmede sig, så havde jeg tid til at afvikle til et vundet slutspil. Lundini kom i problemer i midtspillet pga. af en lidt umotiveret svækkelse af kongestillingen og en underlig tårnmanøvre. Hans desperadoangreb var egentlig ikke farligt, men hans bluff blev ikke kaldt af modstanderen, der i stedet satte sin fribonde direkte i slag. Det hele mundede ud i et dødt remisslutspil.
Med 5½-2½ over en af vores nærmeste konkurrenter i bundstriden ser det fornuftigt ud i kampen om at undgå nedrykning. Nu venter der et par svære kampe, hvor vi må prøve at skrabe så mange point sammen som muligt, inden vi skal ud i en gyser mod Helsingør i sidste runde.
