Hasso er nu meget tæt på KM-titlen efter hans 7. sejr i lige så mange partier. Denne gang gik det ud over den forsvarende klubmester, der startede optimistisk, men ikke fik ret meget ud af åbningen og endte med at blive udspillet.
Kristian havde længe materiel fordel mod Per, som dog viste noget af sit gamle fightertalent og reddede en halv. Til sidst stod kun kongerne og en værdiløs randbonde tilbage. Alexander ofrede/tabte tidligt en officer mod Carsten. Selv om kongen kom ud og løbe, så var der vist ikke reel kompensation, og Carsten noterede sig for et point.
Aftenens øvrige partier blev alle afgjort indenfor en times tid. Der var lynsejre til Scheuer, Roar, Thomas W, Valdemar og Kamil. Sidstnævnte er nu meget tæt på at sikre sig sejren i gruppe 2. I 8. runde spiller Kamil topopgør mod Finn H.