Godkendt resultat

1. holdet mødte Allerøds stærke 1. hold og fik hevet 3 points i land.

Hasso fik sæsondebut, og han gik ind i en åbningsvariant med tidlig dronningeafbytning. Det er noget som han har prøvet før med rimelig succes, men Peter Larsen havde styr på hvordan den variant skulle besejres. Formanden fik et remistilbud efter 16 træk og jeg tog imod, da jeg følte at partiet var ved at glide mig lidt af hænde. Lundini spillede en endnu hurtigere remis efter en lang teorivariant, der mundede ud i trækgentagelse.

180114 SS-KHDaniel startede godt og havde en lille, men klar fordel. Han fik dog ikke reageret rigtigt på modangrebet og var i regulær tabsfare, inden der blev taget remis i en lige stilling. Kenneth havde længe et lige parti indtil han fik spillede galt og reelt stod til tab. I diagrammet har Kenneth netop spillet 43.-b3. Hvid skal blot spille stille og roligt 44.Tb1 og efter 44.-b2 45.Ke2 er sorts fribonde stoppet. I stedet kom det utålmodige 44.Tc8?? Pludselig er det sort, der står til gevinst. Kenneth fandt svaret: 44.-b2! 45.Tb1 Ta1 46.Ke2 Txb1 47.Txb8 Te1+ 48.Kxe1 b1D+ 49.Kf2 Dc2+ 50.Kf1 Dxc6 51.Txf8 Dxb7 og der blev givet hånd få træk senere. Godt kæmpet af Kenneth.

Carstens åbning var ikke så god, og det gik helt galt i midspillet, hvor han blev kørt over. Stefano spillede ret planløst, og den slags bliver kontant straffet når man møder så stærk modstand. Kristian spillede solidt og remis var vel meget retfærdigt.

Holdleder Lundini udtalte undervejs i kampen, at hvis vi kom over vores forventede score på 2,35, så var resultatet pr. definition godkendt. Et 3-5 nederlag var således mere end godkendt.

Kampens resultater

Holdskak