Stor sejr til 1. holdet

Efter et resultat i underkanten mod Roskilde, så skulle der tages hævn mod Frederiksværk, der for første gang i mange år er oppe i M-rækken. Vi kunne stille i stærkeste opstilling, mens Frederiksværk manglede deres 1. bræt, så vi var klare favoritter.

Der blev driblet rundt i Hasso’s parti uden at man kom nogen vegne, men så snuppede Hasso en forgiftet bonde og modstanderens angreb skar lige igennem paraderne. Formandens modstander røg i noget nær den eneste fælde i klassisk fransk. Jeg var ved at sætte det hele over styr i tidnøden, men da der igen var god tid til at tænke i, så blev slutspillet ført til gevinst.

Lundini mødte Gert Sørensen, der har være medlem i Frederikssund for en del år siden. Han gik friskt til sagen, og stillede op til kongeangreb, men vor mand havde styr på det og vandt relativt komfortabelt. Kurt kom i slutspil med en lille fordel. Der så dog ud til at være meget arbejde tilbage, indtil modstanderen vadede direkte i en fælde, og så var resten nemt.

Kenneth kom egentlig bedst fra åbningen, men fordelen gled ham langsomt af hænde og det var lige ved at gå helt galt, indtil han fandt en afvikling til remis. Jes vandt efter kun halvanden times spil. Måske gik det lidt for stærkt, for det var langt fra et fejlfrit parti. I sidste ende kunne Jes dog notere sin første sejr for Frederikssund.

Daniel så ud til at vinde i meget sikker stil. Han fik afviklet til slutspil med en officer i overskud, og der var vist aldrig tvivl om pointet. Kristians sejr så også rimeligt sikker ud. Partiet endte i lidt diskussion om rørt brik, hvorefter modstanderen opgav. Slutspillet var nu nok gået vores vej, selv om der var blevet spillet videre.

6½-1½ var lige en anelse bedre en den forventede score, og nu gælder det om at konsolidere sig i den bedste halvdel af rækken.

Kampens resultater

Holdskak