Stort nederlag

1. holdet var i Helsingør for at dyste mod Helsingørs 1. hold, der reelt hører til i 2. division.

Hasso får krydset klinger med nogle af de gamle landsholdskoryfæer. Denne gang sad han overfor Erling Mortensen, og det gik ikke så godt. Hasso blev udmanøvreret i midtspillet, og der var intet at hente i slutspillet. Formanden tabte en bonde i nogle taktiske forviklinger, og selv om jeg var lige ved at skabe modchancer, så måtte jeg også ned til sidst.

Lundini kom ellerede efter 9 træk i problemer med sin centrumsbonde. Han forsøgte at komplicere i vanlig stil, men modstanderen afviklede sikkert til et nemt vundet slutspil. Scheuer var indkaldt som reserve, da Kristian var strandet i Oslo pga. stormvejr (Senere viste det sig at færgen alligevel sejlede). Det blev en kort optræden, for allerede efter 3 kvarters spil røg der en officer, og så var det parti slut.

Kurt slap nådigt fra et midtspil, hvor han stod noget i underkanten og i stedet var det ham, der kunne presse for gevinst i slutspillet, inden der blev taget remis i dagens længste parti. Kenneth er altid god for en solid remis og denne gang var ingen undtagelse. Han havde måske endda en lille fordel i slutstillingen, men remis var bestemt et godkendt resultat.

Jes forsøgte i vanlig stil at skabe noget kaos på brættet. Det var dog ved at give bagslag, men han formåede at hive i nødbremsen og sikre remisen. Daniel måtte ned efter et par timers spil. Referenten har desværre ikke partiet.

1½ point var et stykke under forventet, og nu bliver opgaven i sidste runde nok at holde fast i 4. pladsen.

Kampens resultater

Holdskak