Så er der kun 3 bejlere til KM tilbage. Kenneth og Per mødtes i aftenens eneste parti, og her trak Kenneth det længste strå. Partiet kom ud i en lukket stilling, hvor det nærmest kun var Kenneth, der kunne spille på gevinst. Per forsøgte at åbne stillingen, men Kenneth afviklede med sikker hånd til et vundet slutspil.
Dermed er stillingen nu: Formanden fører med 4½ point og møder Per i sidste runde. Stefano og Kenneth har begge 4 points og mødes indbyrdes. Det trækker op til en dramatisk afgørelse.