Den sidste kamp mod Allerød 4 endte med et stort nederlag på: 1 – 7. Med en forventet scorer på 2,70 var det selvfølgelig ikke godt nok.
Stefano tabte desværre igen meget hurtigt.
Jørgen Sl., Roar, Cort og Thomas A var også ret hurtigt færdige. Desværre var det kun Cort, der fik point, da han fik remis mod en modstander, der have 300 mere i rating end ham!
Tilbage sad Finn L., Finn H. og Verner og kæmpede næsten til sluttid for at rette lidt op på resultatet.
Først tabte Verner, da han overså en mellemskak, der tabte en officer.
Finn H var én bonde ned i et uligefarvet løberslutspil, men holdt fast i remis´en med lidt held og god teknik.
Til sidst sad Finn L og kæmpede med en bonde mindre i et slutspil med ét tårn til hver.
Desværre endte spillet noget tumultagtsigt, hvor dommeren først gav Finn et tillægsminut. Da Finn så troede, at det var hans tur til at trække, fik modstanderen et tillægsminut. Da Finn samtidig tabte endnu en bonde gav han op.
Han kunne nok have testet, om modstanderen kun finde matten i den gensidige tidsnød, men han ville ikke mere.
Endnu engang endte vi på en klar sidsteplads.