Endnu mere tæt i klubmesterskabet

Klubmesterskabet ligner en utroligt tæt affære hvor alle slår alle. I 4. runde spillede Lundini og Kenneth remis efter et parti der vist aldrig kom ud af balance. Kristian og Daniel spillede deres parti forud, og det blev til en lynsejr til Kristian, som pludselig ser ud til også at kunne blande sig i topkampen. I partiet fik Daniel spillet galt i åbningen, og han endte med at sætte damen i slag i en skidt stilling. De øvrige partier i Gruppe 1’s 4. runde er enten spillet forud eller udsat til senere.
Desværre har Finn L måtte trække sig, så alle vinder uden kamp over ham.

Der blev kun afviklet 3 partier i Gruppe 2. Alexander vandt det ene topopgør mod Finn H, mens det andet topopgør endte remis mellem Stefano og Leif. Endelig vandt Thomas W over Cort.

På torsdag d. 25. februar er der opsamling af udsatte partier. Herefter lægges 5. runde i gruppe 2.

Resultater i klubmesterskabet

Klubskak