For 35. gang arrangerede Frederikssund Skakklub hurtigskakturneringen Viking Cup, og denne gang havde hele 92 skakspillere valgt af deltage – det højeste antal siden 1991. Førstepræmien i Mesterklassen var 3000 kr. – ikke mindst takket være et sponsorat fra Nordea i Frederikssund.
Mesterklassen (22 deltagere): For andet år i træk blev det til svensk sejr i Viking Cup, da den meget formstærke og nybagte stormester Daniel Semcesen tog sejren. Den hårdeste konkurrent var den dobbelte Danmarksmester GM Allan Stig Rasmussen, som også tog sig af 2. præmien. De to favoritter mødtes i 4. runde, og her trak svenskeren det længste strå. Han måtte dog afgive en remis i 5. runde mod Martin Haubro, og i 6. runde var han ikke uheldig med at vinde på tid over FM Kåre Kristensen, der ellers havde en lovende stilling. I sidste runde vandt Allan Stig Rasmussen en lynsejr, mens Daniel Semcesen måtte bruge længere tid på at besejre en godt kæmpende Martin Lee Lauritsen. 3. præmien gik til IM Thorbjørn Bromann, der tabte til de to favoritter, men formåede at vinde de øvrige partier.
1. præmie: IM Daniel Semcesen, Skanderborg, 6½/7
2. præmie: GM Allan Stig Rasmussen, Jetsmark, 6/7
3. præmie: IM Thorbjørn Bromann, Brønshøj, 5/7
Ratingpræmie 2050-2200: Martin Percivaldi, Hillerød, 4½/7
Ratingpræmie under 2050: Arne Øland, Hillerød, 3/7
Resultatskema, Mesterklassen
1. klasse (15 deltagere): Jakob Hansen startede med en remis mod Henning Lauritsen, og derfra satte han turboen til og vandt resten af sine partier. Den lokale Kenneth Haagensen forsøgte at hænge på med 4 gevinster i træk, men måtte ned i 6. runde mod Jakob Hansen. Kenneths 5/7 var dog nok til 2. præmien foran Henning Lauritsen.
1. præmie: Jakob Hansen, Enkeltmedlem, 6½/7
2. præmie: Kenneth Haagensen, Frederikssund, 5/7
3. præmie: Henning Lauritsen, Gladsaxe, 4½/7
Resultatskema, 1. klasse
2. klasse (13 deltagere): Johann Stanislaus ankom lidt forsinket, men det var ikke noget problem, for han startede med at være oversidder i 1. runde. Derefter afgav han kun 3 remiser og sluttede med et halvt points forspring til forfølgerne. Jan Kargaard Jensen og Nicolai Kistrup gik også ubesejrede igennem turneringen, og i slutstillingen havde Jan marginalt bedre korrektion end Nicolai i kampen om 2. præmien.
1. præmie: Johann Stanislaus, Øbro, 5½/7
2. præmie: Jan Kargaard Jensen, Svogerslev, 5/7
3. præmie: Nicolai Kistrup, BMS, 5/7
Resultatskema, 2. klasse
3. klasse (21 deltagere): Preben Jensen startede som lyn og torden med 4/4, men han tabte pusten til sidst og måtte nøjes med en ratingpræmie. I stedet blev det et kapløb mellem Hans Jørgen Jensen og Thomas Nielsen, og det var førstnævnte, der havde den bedste korrektion til sidst, hvilket ikke var helt uretfærdigt, da han også havde vundet det indbyrdes opgør.
1.. præmie: Hans Jørgen Jensen, Brønshøj, 6/7
2. præmie: Thomas Nielsen, Fredericia, 6/7
3. præmie: Albert Lyng Petersen, Allerød, 4½//7
1. ratingpræmie under 1300: Preben Jensen, Kalundborg, 4½/7
2. ratingpræmie under 1300: Thomas Balling, Egedal-Jyllinge, 4/7
Resultatskema, 3. klasse
Juniorklassen (22 deltagere): I den ældste klasse var Andreas Skovgaard aldeles suveræn med 7/7. I den yngste klasse var der lidt mere kamp om 1. pladsen, og den blev i sidste ende delt mellem Kishichiro Kræmmer og Asbjørn Klitgaard.
Vinder årgang 2000-2003: Andreas Skovgaard, Nørrebro, 7/7!
Resultatskema, Junior gruppe C+D
Vindere årgang 2004-2008: Kishichiro Kræmmer, Nørrebro og Asbjørn Klitgaard, Allerød, 6/7
Resultatskema, Junior gruppe E+F