Horns Herred 1-FsS 1 1½-6½
3. november 1997
Af: Thomas Larsen
Endelig kom dagen, hvor vi skulle i gang med holdturneringen. Efter oprykningen i sidste sæson var vi fulde af optimisme, specielt fordi holdet så ud til at være stærkere end det har været i de seneste sæsoner. Hvis vi ydermere blev forskånet for afbud, så havde vi gode chancer for at slutte som nr. 1 eller 2 i vores pulje, hvilket ville betyde deltagelse i oprykningsslutspillet.
Den første kamp var et rigtigt arvefjendeopgør mod Hornsherred, som vi slog 6-2 for 3 år siden. Vi fik os dog en ubehagelig overraskelse, da vi fik tilsendt deres styrkeliste, der viste at de havde fået tilgang af Ivan Andersen, som for nylig vandt NSU-mesterskabet. Det viste sig dog heldigvis, at han ikke var med i kampen mod os. Hornsherred havde desuden et afbud mere.
Vi fik heller ikke den bedste start på kampen, da vi fik et afbud i sidste øjeblik fra Kenneth. Umiddelbart ærgerligt, da vi ellers kunne have pralet af at have stillet hold uden brug af reserver for første gang i lang tid. Vi fandt dog efterhånden ud af at vi alligevel havde tilstrækkelig styrke til en sikker sejr, som kom i stand på følgende måde:
Hornsherred 1-FsS 1:
| Flemming Skjoldager | – | Ken Nielsen | ½-½ |
| Jesper Hansen | – | Per Lund | 0-1 |
| Tyge Krabbe | – | Allan Kimose | 0-1 |
| Jan Nielsen | – | Flemming Holst | ½-½ |
| Hilbert Jensen | – | Henrik Mikkelsen | 0-1 |
| Anton Nielsen | – | Jon Andreasen | ½-½ |
| Erik Hansen | – | Thomas Larsen | 0-1 |
| Evald Sørensen | – | Finn Holm | 0-1 |
Flemming blev først færdig. Han ofrede/tabte (??) en bonde i åbningen, men modstanderen mente åbenbart at Flemming havde rigelig kompensation for bonden og tilbød derfor remis, som Flemming gladeligt modtog. ½-½
Flemming Skjoldager havde revanche til gode mod Ken efter nederlaget i holdkampen for tre år siden. De spillede en lidt sær åbning, hvor det så ud som om alle regler om almindelig sund udvikling blev tilsidesat, men da der ikke var nogen af dem, der fik fordel ud af åbningen, sluttede partiet hurtigt remis. 1-1
Thomas sørgede for holdets første sejr i sæsonen, da jeg lavede et interessant officersoffer, som min modstander blev så bange for at jeg fik lov til at vinde en kvalitet. Derefter havde jeg ikke de store problemer med at afvikle til et nemt vundet slutspil (5 merbønder!). 1-2
Trods føringen gik vores holdleder stadig og så nervøs ud, da det indtil da stadig så ud til en lige holdkamp.
Jon fik sin debut på holdet, og hans parti var meget lige hele tiden. I løberslutspillet fik modstanderen dog snuppet en bonde, men Jon holdt hovedet koldt og sikrede en remis. 1½-2½
Allan spillede et spændende parti, hvor han havde et giftigt angreb, selv om modstanderen også så ud til at have modchancer. Allan spillede imidlertid godt og fik lavet to forbundne fribønder, og så måtte modstanderen strække gevær. 1½-3½
Finn spillede godt, og han kombinerede sig nemt til en officer. Bagefter var han dog selv lidt utilfreds med kombinationen, som han mente kunne forbedres. Det var dog ingen ulykke, og partiet blev vundet smertefrit. 1½-4½
De to sidste partier så længe lige ud, men lige som i sidste sæson lykkedes det at få det maksimale ud af de lige partier.
Per spillede et parti med modsatte rokader, men begge spilleres kongeangreb løb ud i sandet. Per var imidlertid hurtigst til at få officererne over på den anden fløj, og derfor vandt han et par bønder, og derefter var partiet hurtigt vundet. 1½-5½
Henrik har et udmærket kendskab til de mange varianter i Siciliansk, så han så ud til at have en lille fordel efter åbningen. Han startede et angreb på kongefløjen, som dog ikke rigtigt førte til noget, og modstanderen krakelerede først da Henrik præsterede en springergaffel, der vandt et tårn. 1½-6½
Efterhånden som kampen skred frem, begyndte holdlederen at få små julelys i øjnene, da det stod klart at vi ville vinde stort. Nu er forhåbningerne om at komme i oprykningsslutspillet blevet betydeligt større.
I den anden kamp i vores pulje vandt Stenløse 5½-2½ over Roskilde 3, og dermed ser det ud til at FsS og Stenløse er gode bud på de to første pladser i puljen, men der kan sagtens ske meget uventet endnu.
Roskilde 3-FsS 2-6
18. november 1997
Af: Thomas Larsen
Kampen mod Roskilde 3 ville formentlig afgøre om vi ville kvalificere os til oprykningsslutspillet, og med en smal sejr ville vi nok være sikre på at blive mellem de 2 bedste i gruppen. Disse forhåbninger blev dog betydeligt mindre, da Allan og Flemming var på ferie i Thailand, og kort før kampen måtte Leif melde afbud. Derfor måtte vores holdleder ringe rundt til flere af Frederikssund Skakklubs medlemmer, og efter at han havde forsøgt 5-6 forskellige personer, lykkedes det endelig at få fat i Charbel, så vi kunne stille med 8 mand.
I sidste sæson var vi også i Roskilde for at spille holdkamp, og der havde vi visse problemer med at finde frem til spillestedet (vi var bl.a. på et tidspunkt på vej mod Køge). Desuden er Roskildes spillested Tjørnegårdsskolen MEGET svær at finde rundt på (specielt efter mørkets frembrud). Denne gang var heller ingen undtagelse, men efter ca. 3 omgange rundt om skolen + adskillige U-vendinger i diverse blindgyder, så lykkedes det endelig at finde frem til de rigtige lokaler.
Det var lidt med bange anelser at vi satte os til brætterne, da vi stillede med et hold, der på papiret så svagere ud end det tilsvarende hold, der i sidste sæson vandt 5½-2½ over Roskildes 4. hold.
Resultaterne blev:
Roskilde 3-FsS 1:
| Martin Leth | – | Ken Nielsen | 0-1 |
| Niels L. Agger | – | Per Lund | 0-1 |
| Michael Gstrein | – | Henrik Mikkelsen | 0-1 |
| Rasmus Hansen | – | Jon Andreasen | 1-0 |
| Flemming Karlsen | – | Kenneth Haagensen | 0-1 |
| Flemming Guttknecht | – | Thomas Larsen | 0-1 |
| Gunnar Sonne | – | Finn Holm | 0-1 |
| Kaj J. Jensen | – | Charbel Charro | 1-0 |
Efter ca. 1½ times spil begyndte Per at se bekymret ud, og ½ time senere var han ved at blive rigtig nervøs. Årsagen var, at vi så ud til at blive løbet over ende på flere af brætterne. Henrik stod lidt presset, Jons kongestilling var under kraftig beskydning og Per måtte give en kvalitet for ikke at komme til at stå for presset. Samtidigt var der ikke nogen af de andre frederikssundere, der havde klar fordel.
Kort efter blev 3 partier afgjort på næsten samme tid, og til alles overraskelse var det FsS, der fik alle 3 point.
Ken havde gennem det meste af sit parti en lille fordel, men til gengæld brugte han ret meget tid. Pludseligt så det hele meget uklart ud, da modstanderen fik bundet Kens dronning foran hans konge med et tårn, men Ken havde set længst, og via en smart springerskak og en mattrussel vandt han sikkert. 0-1
Per kæmpede sig tilbage i partiet, til trods for tabet af kvaliteten. Modstanderen ofrede kvaliteten tilbage, hvorefter han opstillede en mattrussel, men “Fuskerkongen” levede endnu en gang op til sit tilnavn, da han nåede at sætte mat først. 0-2
Finn havde gennem det meste af sit parti en mindre fordel, pga. modstanderens dårlige løber. Da de kom ud i et slutspil, hvor Finn havde springer mod den dårlige løber, blev fordelen endnu større, og han førte partiet konsekvent til gevinst. 0-3
Charbel havde et meget lige parti, men han overså desværre et par gode fortsættelser, så det der mindst lignede en remis, endte i et tabt tårnslutspil. 1-3
Thomas spillede et meget fredeligt parti, men pludselig kom der gang i det, da min modstander forsøgte at fange min løber. Jeg red dog stormen af og vandt en bonde. Da min modstander derefter kom i tidnød gik det helt galt for ham, og jeg kunne sikre sejren rimeligt nemt. 1-4
Jon kom hurtigt i problemer, da han blev udsat for et stærkt angreb på kongefløjen, og selv om han kæmpede godt, så måtte han indkassere et nul. 2-4
Henrik var på jagt efter sin 8. holdkampsejr i træk, men han kom i problemer i en Caro-Kann-variant. (Efter en del sejre over undertegnede har han ellers påstået, at han har gendrevet Caro-Kann-forsvaret!!!). Problemerne var dog ikke større end at han kunne kæmpe sig ud af dem igen, og han sikrede sig sejren, da han så længst i en situation, hvor flere officerer blev truet, og dermed vandt han en officer. 2-5
Kenneth spillede også et ret lige parti, som blev afviklet til et tårnslutspil, hvor Kenneth bare var bedst. 2-6
Endnu en gang blev holdlederens bekymringer gjort til skamme, men vi må dog indrømme, at heldet bestemt tilsmilede os. I hvert fald var 6-2-sejren mere end vi turde drømme om, specielt fordi vi stillede op med et reservespækket hold. Med denne sejr var vi næsten sikre på at være med i oprykningsslutspillet.
Da vi skulle hjem, fik vi endnu en gang en ufrivillig sightseeing på Tjørnegårdsskolen, som er lige så svær at komme væk fra, som den er at komme ind på. Desuden fandt vi ud af at Per Lunds Mazda bestemt IKKE er terrængående!
Det lykkedes dog til sidst at slippe ud derfra, og resten af turen hjem kunne vi glæde os over sejren (VI LIGGER NUMMER ET, VI LIGGER NUMMER ET!!)).
Det viste sig senere at Stenløse kun havde fået 4-4 mod Hornsherred, men der skulle ske store katastrofer i de sidste kampe hvis ikke FsS endte som nr. 1 eller 2 i puljen.
FsS 1-Stenløse 1 5-3
9. december 1997
Af: Thomas Larsen
Kampen mod Stenløse var den sidste kamp i vores indledende pulje, men som Per Lund bemærkede, så var det faktisk snarere den første kamp i oprykningsslutspillet, da FsS og Stenløse så ud til at ende som nr. 1 og 2 i gruppen, og det indbyrdes resultat ville dermed blive taget med til slutspillet. Derfor var det vigtigt at få en sejr, så vi ikke ville være sat af fra start i kampen om oprykningspladserne. Før kampen havde vi fået afbud fra Flemming, og Jon havde åbenbart glemt at han skulle spille holdskak. I hvert fald kom han ikke, og vi var nødt til at sætte Leif ind som reserve efter en halv time.
Stenløse havde afbud fra deres 4. bræt, men ellers stillede de i stærkeste opstilling. Det lykkedes dog alligevel for FsS at hive en sejr hjem (den 9. i træk!):
FsS 1-Stenløse 1:
| Ken Nielsen | – | Richard Lilja | 1-0 |
| Per Lund | – | Bob Andersen | 1-0 |
| Allan Kimose | – | Henning Jacobsen | 1-0 |
| Henrik Mikkelsen | – | Jan Jørgensen | 1-0 |
| Leif Bernard | – | Jakob Madsen | 0-1 |
| Kenneth Haagensen | – | Poul Bauer | ½-½ |
| Thomas Larsen | – | H.R.K. Thuesen | ½-½ |
| Finn Holm | – | Michael Boysen | 0-1 |
Spillet bar tydeligt præg af kampens vigtighed, og der blev kæmpet bravt på alle brædder. Efter ca. 2½ times spil var alle partierne stort set lige, og der begyndte først at indtræffe afgørelser, da tidnøden nærmede sig.
Finn kom lidt skævt afsted i åbningen, og han fik en lidt akavet bondestilling i centrum. Han havde dog stadig udmærket spil, indtil han med kort mellemrum fik smidt to bønder væk, og så var der ikke så meget at gøre. 0-1
Allan har åbenbart besluttet at der skal andre boller på suppen i denne sæson. I hvert fald vandt han igen i et parti, der bar præg af modstanderens enorme tidsforbrug. Da han havde spillet 20 træk var der kun 19 minutter tilbage på uret. Han endte da også med at tabe på tid, i en stilling, hvor Allan så ud til at have overtaget. 1-1
Kenneth stod en overgang en smule i underkanten pga. en lidt usikker bondestilling, men der var dog aldrig fare på færde, og remisen blev reddet sikkert hjem. 1½-1½
Henrik spillede spansk, og det førte til et parti med hård stillingskrig. Han sørgede dog for at bevare initiativet, og han fik efterhånden tiltvunget sig mere og mere terræn. Til sidst kunne modstanderen kun flytte frem og tilbage med sin løber, men det tog alligevel adskillige træk (bl.a. en underlig spadseretur med kongen) før Henrik fandt gevinsten, som kom i hus via en fælde i tidnøden. 2½-1½
Leif måtte som sagt starte med ½ times handicap, men det varede dog ikke så længe før han havde indhentet det tabte, samtidigt med at han fik en udmærket stilling. Desværre begyndte han igen at bruge for meget tid, så han tabte på tid i en stilling, hvor han havde en mindre fordel. 2½-2½
Per havde inden kampen en score på 0-2 mod Bob Andersen, så han var meget opsat på at vinde. Også her blev partiet afgjort i den begyndende tidnød, da Per efter eget udsagn “kombinerede som Kasparov”, og han sluttede effektfuldt af med en smuk mat. 3½-2½
Ken spillede et parti med modsatte rokader, han kom efterhånden ovenpå, da hans angreb så ud til at slå først igennem. Partiet blev dog først afgjort i et tidnøddrama, da modstanderens vinge faldt først. 4½-2½
Thomas havde gennem det meste af partiet en lille fordel, og jeg tillod mig derfor at afslå et remistilbud, selv om det så småt ud med gevinstchancerne. Da alle mine angreb prellede af på modstanderens parader måtte jeg dog acceptere remis. Det ville samtidigt sikre FsS en god sejr. 5-3
Dermed kan julefreden sænke sig i Frederikssund Skakklub med visheden om, at alle nedrykningsspøgelser er væk, og vi har endda en god mulighed for at tale med i kampen om oprykning.
Ålsgårde 1-FsS 1 4½-3½
15. januar 1998
Af: Thomas Larsen
Så skete det! Efter 9 sejre i træk måtte vi finde os i et knebent nederlag, men det skete dog ikke uden hård kamp. Pga. nogle kommunikationsproblemer havde vi pludselig 9 spillere med til Ålsgårde, så Leif måtte finde sig i at være tilskuer. Desuden manglede vi Jon, så det lykkedes heller ikke denne gang at stille med stærkeste hold. Ålsgårde er et stærkt hold, med nogle stabile spillere, så vi vidste at vi ville få vores sag for.
Resultaterne blev:
Ålsgårde 1-FsS 1:
| Sv. Erik Førby Sørensen | 1962 | – | Ken Nielsen | 2049 | 0-1 |
| Preben Nielsen | 1884 | – | Per Lund | 1960 | 1-0 |
| Jørgen Wimo | 1837 | – | Allan Kimose | 1854 | ½-½ |
| Niels Granberg | 2115 | – | Flemming Holst | 1787 | ½-½ |
| Kristian Bjørneboe | 1829 | – | Henrik Mikkelsen | 1640 | 0-1 |
| Leif Ohlsen | 1782 | – | Kenneth Haagensen | – | ½-½ |
| Svenn Jensen | 1666 | – | Thomas Larsen | 1514 | 1-0 |
| Mogens Nielsen | 1629 | – | Finn Holm | 1467 | 1-0 |
Flemming spillede remis med sin højtratede modstander. Det viste sig dog at de 2115 i rating stammede fra en turnering i 1979.
Flemming var ellers kommet 20 minutter for sent, men han spillede dog godt og fik passiveret modstanderens farlige løber. Vi var faktisk nogle stykker, der mente at han burde have spillet videre, da han havde visse muligheder for et kongeangreb. ½-½
Kenneth blev færdig kort efter, da han tog remis i et parti, hvor der ikke nåede at ske så meget. 1-1
Henrik fik med en smart løberafbytning placeret et tårn på e7, hvilket gav et enormt pres på f7. Til sidst brød den sorte stilling sammen, og Henrik kunne sætte mat og samtidigt sikre sig et lille jubilæum, da det var hans 10. holdkampsejr i træk! 1-2
På dette tidspunkt så det ret lyst ud pga. føringen, samt at vi stod udmærket på alle brædder.
Thomas spillede et interessant parti, der så ret uklart ud. Jeg kom imidlertid til at stå presset efter at jeg havde vundet en bonde, men partiet havde nok endt remis, hvis ikke jeg havde overset en kombination, der tabte dronningen. 2-2
Per skulle prøve at følge trop med Henrik og vinde sejr nr. 10 i træk, men han brugte meget tid på at forsvare sig mod modstanderens angreb. Det plejer normalt at være et godt (!) tegn at Per står dårligt samtidigt med at han kommer i tidnød, men denne gang gik den ikke, idet han kom til at sætte dronningen i slag i tidnøden. 3-2
Finn så længe ud til at kunne holde remis, da stillingen næsten var helt lukket, men på en eller anden måde fik modstanderen alligevel kæmpet sig igennem Finns forsvar, og så var der ikke mere at gøre. 4-2
Nu så det efterhånden sort ud. Allans parti så remisagtigt ud, og Ken stod dårligt.
Allan havde udmærket spil det meste af tiden, og selv om han havde en merbonde i slutfasen, så kom partiet aldrig over remisgrænsen. 4½-2½
Ken førte en overgang med en bonde, men han fik formøblet et par bønder, og modstanderen fik en farlig fribonde. Ken spillede dog stadig på gevinst, og han fandt stærkt modspil, der mundede ud i at han sad med springer + bonde mod løber. Dette burde dog ende remis, men med nogle smarte finter lykkedes det mirakuløst at få en gevinst ud af det. Det skal dog siges at begge spillere havde få minutter tilbage på det tidspunkt. 4½-3½
Facit blev et lille nederlag, som med lidt mere held til os var blevet til en sejr. Det er dog ingen katastrofe, og kampen i oprykningsgruppen er så tæt, at vi ikke er hægtet af endnu.
FsS 1-Bornholm 1 3½-4½
1. februar 1998
Af: Thomas Larsen
For 3. sæson i træk skulle vi møde Bornholms fælleshold, og heldigvis havde man i 8. Hovedkreds besluttet at de skulle spille alle deres kampe på Sjælland mod at de fik lidt ekstra tilskud til rejserne. Til gengæld slap vi for den dyre og tidskrævende rejse til Bornholm. Inden kampen mod os havde Bornholm spillet mod Espergærde 2, som vandt 5-3. Vi håbede derfor at bornholmerne var “møre”, da de satte sig til at spille mod os, men det blev alligevel en tæt kamp:
FsS 1-Bornholm 1:
| Ken Nielsen | 2049 | – | Thorsten Pedersen | 1764 | 1-0 |
| Per Lund | 1960 | – | Kim Jensen | 1722 | 0-1 |
| Allan Kimose | 1854 | – | Niels Nielsen | – | 0-1 |
| Flemming Holst | 1787 | – | René Kraft | 1703 | 1-0 |
| Henrik Mikkelsen | 1640 | – | Jørgen H. Nielsen | 1683 | 1-0 |
| Thomas Larsen | 1514 | – | Michael Hjorth | 1605 | ½-½ |
| Leif Bernard | 1787 | – | Kris Klausen | 1358 | 0-1 |
| Finn Holm | 1467 | – | Morten Møller | 1611 | 0-1 |
Flemming sørgede for føringen til os, da han spillede en variant, hvor hans dronning blev placeret midt i modstanderens stilling, der blev hæmmet så meget at Flemming nemt kunne vinde materiale, og dermed partiet. 1-0
Allan blev hurtigt sat under pres, da hans kongestilling blev ødelagt med et officersoffer. Han fik kort efter valget mellem at acceptere trækgentagelse eller tage chancen og prøve at udnytte den ekstra officer til trods for hans udsatte konge. Han valgte det sidste, men tabte desværre, da han ret uforsigtigt gik på bonderov, og desuden lavede et par overseelser. 1-1
Leif stod en lille smule i underkanten i det meste af partiet, og det mundede ud i et tårnslutspil, som så ud til at være svært (men ikke umuligt) at holde remis. Han gav dog op lidt for hurtigt i en stilling, hvor der stadig var muligheder for at kæmpe trods modstanderens bedre stilling. 1-2
Nu var vi pludselig bagud, men i de resterende partier var intet afgjort endnu.
Thomas spillede et parti, hvor det så ud til at ingen af parterne kom nogen vegne, og derfor endte det remis. 1½-2½
Henriks parti startede roligt, men pludselig kom der gang i sagerne, da der var en del varianter at vælge imellem. Han var dog så småt på vej til at indstille sig på et slutspil, der så ud til at ende remis, da han nærmest fik en officersgevinst forærende, og så kom hele pointet i hus. Er det overhovedet muligt at tage point fra den mand?! 2½-2½
Ken er blevet bedre og bedre efterhånden som sæsonen er skredet frem. Denne gang fik han fremtvunget et løberslutspil med løberne på samme farve. Selv om de fleste af hans bønder stod på samme farve felter som løberne, så havde han fordelen, da modstanderens løber var spærret uhjælpeligt inde. Gevinsten var dog på ingen måde nem, og flere gange så det ud til at løbe ud i sandet, men Ken fandt hele tiden nye ressourcer i stillingen og vandt sikkert. 3½-2½
Så var vi foran igen, men det så desværre sort ud i de to sidste partier.
Finn spillede Skotsk gambit, men fik dog aldrig lov til at ofre bonden, og i stedet havde han svært ved at udvikle nogle af sine officerer. Partiet var dog stadig ret lige, da han i den begyndende tidnød først overså en bondegevinst, og senere en officersgevinst. 3½-3½
Per vandt en bonde i åbningen, men mistede derved noget af initiativet. Han forsøgte at klamre sig til bonden, men det blev straffet med et stærkt officersoffer, der ødelagde hans kongestilling. Da røgen fra tidnøden var lettet, var han bagud med en kvalitet, og selv om han havde lidt modspil med en farlig fribonde, så måtte han lægge ryg til et nederlag. 3½-4½
Vi må nok se i øjnene at det nok ikke bliver i denne sæson at vi rykker op, da vi skal møde de to formodede stærkeste hold i puljen i de sidste kampe. Vi har dog stadig pæne muligheder, da kampen er meget tæt. Det er faktisk kun Stenløse, der er hægtet af, mens afstanden fra nr. 1 til nr. 5 kun er på 2 point.
FsS 1-Farum 2 3-5
24. februar 1998
Af: Thomas Larsen
Denne kamp ville for alvor vise om vi skulle gøre os forhåbninger om at rykke op i denne sæson, da Farum 2 så ud til at være det stærkeste hold i puljen. Vi var dog rimeligt fortrøstningsfulde, da vi kunne stille op i stærkeste opstilling (bort set fra Jon, som vi ikke har hørt fra i lang tid). Vores mål var at vinde med 5-3, da vi så ville passere Farum i den samlede stilling, men det resultat var vi dog aldrig rigtigt i nærheden af på en aften, hvor selv “de sikre point” svigtede. Heldigvis var der også positive tendenser i kampen, bl.a. da Leif endelig kom på pointtavlen:
FsS 1-Farum 2:
| Ken Nielsen | 2049 | – | Karsten Nielsen | 1857 | ½-½ |
| Per Lund | 1960 | – | Jan Jakobsen | 1811 | 0-1 |
| Allan Kimose | 1854 | – | Per Ertbjerg | 1764 | 1-0 |
| Flemming Holst | 1787 | – | Knud Rask Overgaard | 1762 | 0-1 |
| Henrik Mikkelsen | 1640 | – | Thomas Tolstrup | 1715 | 0-1 |
| Kenneth Haagensen | – | – | Jørgen Lillelund Sørensen | 1670 | ½-½ |
| Thomas Larsen | 1514 | – | Henrik Jensen | 1713 | 0-1 |
| Leif Bernard | 1787 | – | Thomas van Dijk | 1799 | 1-0 |
Ken var hurtigt færdig. Partiet startede ellers ret rodet, men det ebbede ret hurtigt ud, og man enedes om remis. ½-½
Flemming fik hurtigt rodet sig ud i noget snavs, da han på en eller anden måde tabte et tårn på grund af en overseelse i en kombination (så vidt jeg kunne forstå på ham, da han bagefter skulle bortforklare nederlaget). ½-1½
Kenneth er altid god for en solid remis, og denne gang var ingen undtagelse. 1-2
Thomas kom egentlig godt fra åbningen, der startede som Caro-Kann og endte som Fransk. Jeg hapsede en bonde, men få træk senere overså jeg en banal binding, og så var det spil til ét mål.
Jeg har fundet 3 mulige forklaringer på det som skete:
1. Skakblindhed (Nok den mest sandsynlige forklaring)
2. Colamangel (Man bliver afhængig af sådan noget)
3. Mit gamle “granatchok” var brudt op (Per Lunds forslag)
Jeg prøvede ellers ihærdigt at fuske mig ind i partiet, men desværre var min modstander ikke i samme gavehumør, som jeg var. 1-3
Leif spillede et interessant parti med hård stillingskrig, men efterhånden fik Leif bedre og bedre stilling, og da han samtidigt sørgede for ikke at komme i tidnød var pointet hjemme. 2-3
Henrik havde indtil kampen mod Farum vundet alle sine kampe, og han kunne så småt begynde at skimte det skakur, der er præmien for at score maximumpoint i holdkampene i 8. hovedkreds. Han gik da også aggresivt til værks og havde et par idéer til kreative ofre. Modstanderen spillede imidlertid fornuftigt og forhindrede angrebene, samtidigt med at han pressede på dronningefløjen. Henriks officerer blev presset tilbage, og tilsidst brød hans stilling sammen, og han tabte. 2-4
Allan spillede fornuftigt og vandt en bonde i midtspillet. På en eller anden måde fik han vekslet den til en kvalitet, og så var gevinsten en formsag. 3-4
Per var som så ofte før sidste mand i kamp. Han blev konfronteret med sin egen yndlingsåbning, russisk (roulette ?!), men det lykkedes dog at spille 15 teoritræk, inden han fik en lidt tvivlsom idé, hvorefter han kom lidt i problemer. Pga. en farlig bondefremmarch fra modstanderen, blev Per nødt til at ofre en løber for 2 bønder. Modstanderen spillede dog stadig stærkt, og Per måtte for 3. gang i træk lide et nederlag, selvom han kæmpede bravt i tidnøden. 3-5
Dermed kan vi formentlig vinke farvel til vores oprykningschancer, da der skal ske mirakler i den sidste runde for at vi ender som nr. 1 eller 2.
Espergærde 2-FsS 1 4½-3½
17. marts 1998
Af: Thomas Larsen
Fællesrunden, der er afslutningen på holdturneringen, er sædvanligvis en spændende affære, da man på tæt hold kan følge med i hvordan det går de andre hold i gruppen. A-rækkens oprykningsgruppe var dog lidt “amputeret”, da Bornholm og Farum 2 havde spillet deres sidste kamp i weekenden forinden. Farum vandt kampen 6-2, og var dermed sikker på en af de to oprykningspladser. Ålsgårde så ud til at blive den anden oprykker, men både Espergærde og Frederikssund havde chancen for at passere dem. Vi havde således mulighed for at ende på alle pladser på nær 1. pladsen. Vi vidste på forhånd, at med 3½ point ville vi passere Bornholm, og med en sejr ville vi ende over Espergærde. Hvis vi skulle overhale Ålsgårde, skulle vi have 3½ point mere end Ålsgårde fik mod Stenløse. Der var dog også en risiko for at Stenløse kunne passere os, men det krævede at de fik mindst 2½ point mere end os i finalerunden.
Op til kampen fik vi afbud fra Flemming, og da Finn heller ikke kunne være med, blev Peter indkaldt som reserve.
Espergærde 2-FsS 1:
| Alex Morcos | 1947 | – | Ken Nielsen | 2049 | 1-0 |
| Niels Leth Svendsen | 1896 | – | Per Lund | 1960 | ½-½ |
| Kasper Andersen | 1911 | – | Allan Kimose | 1854 | 1-0 |
| Christian Pedersen | 1893 | – | Henrik Mikkelsen | 1678 | ½-½ |
| Verner Hansen | 1869 | – | Kenneth Haagensen | – | 0-1 |
| Simon Saito Nielsen | 1894 | – | Thomas Larsen | 1514 | 0-1 |
| Ebbe Kallenberg | 1804 | – | Leif Bernard | 1787 | ½-½ |
| Anders Römer | 1669 | – | Peter Christiansen | 1324 | 1-0 |
Thomas fik æren af at spille mod DM’eren i skoleskak, årgang ’83-84. Jeg så ud til at stå lidt presset i åbningen, men jeg fik hurtigt rettet op på, da jeg vandt en bonde efter en kombination. I næste træk fik jeg endda lov til at lave en springergaffel til konge og dronning, og så var det parti forbi. 0-1
Peter kom dårligt fra start, men kæmpede sig ind i partiet igen. Desværre kunne han ikke fastholde sin udmærkede stilling, og han tabte hurtigt. 1-1
Leif havde godt spil, men ud over remisgrænsen kom partiet aldrig, selv om Leif mente at han havde en lille fordel i slutspillet. 1½-1½
Allan stod i underkanten i det meste af partiet, og selv om han i tidnøden lavede et desparat angreb, så var der ikke noget at gøre. 2½-1½
Henrik forsøgte længe at vride en gevinst ud af et tårnslutspil, men kun en katastrofal fejl fra én af spillerne ville kunne ændre resultatet. 3-2
Per stod længe lidt dårligere, da modstanderen havde en terrænfordel, men remisen blev dog reddet i land. 3½-2½
Kenneth havde også et lige parti. I slutspillet blev hans løbers styrke overfor modstanderens springer afgørende. Kenneths sejr betød samtidigt, at han var den eneste fra FsS, som gik ubesejret igennem holdkampene. 3½-3½
Ken satte en bonde i slag i 4. træk, og selv om partiet var rodet og så ret uoverskueligt ud, så stod han altså næstbedst i slutspillet, og det blev han ved med. 4½-3½
Slutfacit blev en placering som nr. 4, hvilket må siges at være tilfredsstillende, da konkurrencen var hård. Glædeligt var det især, at vi ikke havde så mange afbud, som vi har haft i tidligere sæsoner.