FsS 1-Jyllinge 1 4-4
19. november 1996
Af: Thomas Larsen
Efter nedrykningen til B-gruppen mente vi, at vi burde få noget lettere spil i holdkampene, og hvis vi kunne stille stærkeste hold, ville vi formentlig rykke hurtigt op igen. Imidlertid måtte holdlederen acceptere at modtage hele 5 afbud. Dermed måtte vi nedtone forventningerne mod Jyllinge, som er en lille klub med kun 11 medlemmer. Resultaterne blev som følger:
FsS 1-Jyllinge 1:
| Per Lund | – | Kristian Kjær | 0-1 |
| Henrik Mikkelsen | – | John Petersson | ½-½ |
| Thomas Larsen | – | Jørgen Jungsberg | ½-½ |
| Finn Holm | – | Gunnar Petersson | ½-½ |
| Peter Christiansen | – | Mogens Poulsen | 0-1 |
| Valdemar Engmann | – | Gunnar Overgaard | ½-½ |
| Poul René Mortensen | – | Poul Weltz | 1-0 |
| Verner Engmann | vandt uden kamp | 1-0 |
Verner vandt uden kamp, da Jyllinge kun kunne stille med 7 spillere.
Peter kom egentligt ganske pænt ud af åbningen, men han spillede vist lidt for passivt, for pludselig kunne modstanderen kombinere sig til en kvalitet og et par bønder, og så var det parti afgjort, selv om Peter kæmpede lidt endnu (man skal som bekendt altid kæmpe videre i en holdkamp).
Valdemar kom også ganske pænt fra start, og snuppede tidligt en bonde. Desværre tabte han en springer for en bonde, men han fik dog remis ud af besværet.
Det blev 2-2 da Henrik fik remis mod John Petersson, som i øvrigt har været deltager ved Handicap-OL i svømning. Henrik ofrede tidligt en bonde for at få angreb. Senere forsøgte han sig med et kvalitetsoffer, men modstanderen blev åbenbart nervøs og ofrede straks tilbage. Henrik stod dog stadig med de bedste angrebsmuligheder, men han blev nødt til at tage remis, da han ikke kunne komme igennem modstanderens forsvar.
Finn fik også et halvt point i et ret lige parti, som mundede ud i et slutspil, som var remis, selv om Finn havde en bonde mindre.
Jeg spillede Caro-Kann og kom ud i en variant, som jeg ikke kendte særligt godt. Det resulterede i, at jeg kom til at stå temmelig presset, og min modstander havde flere gange mulighed for at rulle frem på kongefløjen, fordi jeg havde svært ved at komme til at rokere. Til min store forundring begyndte han i stedet at flytte brikkerne over på dronningefløjen, så jeg i ro og mag kunne sikre min konge. Selv om han fik lagt et vist pres på mig, kunne han dog ikke komme igennem, og vi tog derfor remis.
Poul René blev aftenens helt, da han vandt sikkert i et udmærket parti, hvor det bestemt ikke kunne ses, at det var lang tid siden, at han sidst havde spillet.
Glæden over føringen varede dog kort, da Per måtte strække gevær over for modstanderens “orangutang” (1. b4). Per kom hurtigt til at stå presset, og han blev nødt til at ofre en bonde for at få et vist initiativ. Det forsvandt imidlertid også, og så var der ikke så meget at gøre.
Resultatet 4-4 må nok siges at være rimeligt, da begge hold havde stillinger, der kunne udnyttes bedre, og på baggrund af vores 5 afbud, kunne vi næppe få mere ud af det. Egentlig ærgerligt, fordi vi sagtens kunne have banket dette hold, hvis vi havde været i stærkeste opstilling.
FsS 1-Bornholm 1 4½-3½
8. december 1996
Af: Thomas Larsen
Søndag d. 8/12 skulle vi spille den udsatte kamp mod Bornholm, som bagefter skulle spille mod Jyllinge i vores klublokaler. Derfor var det en flok trætte bornholmere, der troppede op kl. 9 efter en lang tur.
Vi havde som bekendt ikke de bedste erfaringer med Bornholm, da de sidste år sendte os hjem med en øretæve på 7-1. Denne gang kunne vi dog stille med noget nær stærkeste hold, og derfor troede vi på, at det kunne blive til en smal sejr. De kolde facts blev:
FsS 1-Bornholm 1:
| Ken Nielsen | – | Morten M. Nielsen | 0-1 |
| Allan Kimose | – | Kim Jensen | 1-0 |
| Per Lund | – | Jørgen Holmstrøm | 1-0 |
| Flemming Holst | – | René Kraft | ½-½ |
| Henrik Mikkelsen | – | Peter Radil | 1-0 |
| Kenneth Haagensen | – | Stig Klausen | ½-½ |
| Thomas Larsen | – | Michael Hjorth | ½-½ |
| Valdemar Engmann | – | Christian S. Funch | 0-1 |
Valdemar lagde stærkt ud og snuppede en bonde, samtidigt med at han fik et godt pres på f7. Imidlertid fik hans modstander lavet et stærkt tårnoffer på g2, som medførte at Valdemar blev sat mat eller tabte materiale i alle varianter, og så var der ikke mere at gøre.
Henrik fik dog hurtigt udlignet, da hans modstander spillede upræcist i en ellers lige stilling. Dette tillod at Henrik kunne lave en kombination, der vandt en bonde. “Pointet var aldrig i fare” (Citat: Henrik).
Flemming kom godt af sted, da han vandt en bonde, samtidigt med at modstanderens bondestilling lå i ruiner. Desværre lykkedes det for Flemming at stille sin dronning et sted, hvor den kunne fanges. Flemming kæmpede dog forbilledligt videre til trods for at han var bagud med dronning for tårn. Det lykkedes faktisk for ham at låse stillingen så meget, at modstanderen var nødt til at ofre sin dronning på tårnet for at få gevinstchancer, men det hjalp ingenting, da Flemming spillede præcist og holdt remis i bondeslutspillet. Godt kæmpet!
Jeg kom selv nogenlunde fra åbningen, og alt åndede fred og ingen fare, da jeg lavede en simpel overseelse, der kostede en bonde. Fejlen var dog ikke større end, at jeg ved rimeligt præcist spil kunne holde remis i bondeslutspillet.
Pers parti så til tider ret indviklet ud, uden at der på noget tidspunkt var egentlig fare på færde for nogen af parterne. Modstanderen valgte imidlertid en forkert metode til en afbytning, og pludselig havde Per en officer mere, hvilket var rigeligt til gevinst.
Så var vi 1 point foran, men de 3 resterende frederikssundere så ud til at stå ret pressede.
Allan tænkte, og tænkte, og tænkte endnu mere, og efterhånden var han ved at komme i tidnød. Derfor endte han med at tabe en ellers ret lige stilling, da de sidste træk inden tidskontrollen skulle udføres i en vældig fart.
Kenneth gjorde comeback for Frederikssund, og han kom fint fra åbningen. Han endte dog i et slutspil med en bonde mindre, som blev holdt remis ved præcist spil.
Ken kom igen ud i en af hans lidt underlige åbninger, og kom til at stå presset, men det lykkedes ham dog at vikle sig ud af problemerne. Det havde dog den pris, at han havde meget lidt tid til de sidste træk inden tidskontrollen. Det klarede han dog glimrende, og da han igen havde god tid, og modstanderen samtidigt blev for grådig og snuppede en “forgiftet” bonde, kørte han sejren sikkert hjem.
Facit blev altså en 4½-3½ sejr, og dermed blev “stimen” på 10 kampe uden sejr brudt. Sidste gang vi vandt lå faktisk 1½ år tilbage i kampen mod Hornsherred.
Farum 4 – FsS 1 1-7
10. december 1996
Af: Thomas Larsen
Da Farum 4 kun havde fået skrabet 3½ point sammen i de to første runder, mente vi, at der nok skulle være chance for en storsejr i denne kamp, hvis alle spillede op til deres bedste. Inden kampen var vi i hvert fald ret enige om, at succeskriteriet måtte være mindst 6 point, da ratingforskellen på Frederikssunds og Farums spillere var ret stor, især på topbrædderne. Storsejren kom i stand på følgende måde:
Farum 4-FsS 1:
| Peer Albeck | – | Ken Nielsen | 0-1 |
| Ejvind Jensen | – | Per Lund | 0-1 |
| Finn G. Hansen | – | Flemming Holst | 0-1 |
| John Christensen | – | Henrik Mikkelsen | 0-1 |
| Ejvind Møller | – | Kenneth Haagensen | ½-½ |
| Erik Bauer | – | Thomas Larsen | 0-1 |
| Bjørn Strange | – | Finn Holm | 0-1 |
| Marius Riis | – | Peter Christiansen | ½-½ |
Finn var først færdig, da han fik fjernet bønderne foran modstanderens konge, og så var gevinsten nem.
Flemming fulgte kort efter, da hans modstander ikke fik meget at skulle have sagt i partiet, men han hjalp også selv godt til ved at sætte flere officerer i slag. Han havde i øvrigt nogle ret spøjse idéer til “forbedringer” af et par af Flemmings træk.
Peter stod en lille smule i underkanten efter åbningen, men han fik kæmpet sig godt tilbage, og endte i et slutspil med en bonde mere. Han missede desværre et par gode fortsættelser og måtte derfor nøjes med remis.
Henrik spillede ikke åbningen helt optimalt (efter hans egen mening), uden der dog på nogen måde var fare på færde for nogen af parterne. Pludselig lavede modstanderen et tvivlsomt officersoffer, som Henrik nemt pillede fra hinanden, og få træk efter gav modstanderen op.
Per blev færdig næsten samtidigt. Han snuppede en bonde i åbningen på bekostning af lidt udvikling, men det blev efterhånden indhentet. Hans modstander havde ellers et rimeligt pres, men valgte så nogle dårlige afbytninger, der tillod Per at slå kontra. Kort efter “væltede” det hele som dominobrikker, og Per kunne vinde et par officerer og dermed partiet.
Min modstander spillede Blackmar-Diemar-gambit: 1. d4, d5, 2. e4., men han havde åbenbart ikke rigtigt begreb om hvordan man spiller gambitter. Han spillede i hvert fald ikke særligt aggressivt, som man er tvunget til som gambitspiller. Efterhånden som partiet skred frem fik jeg mere og mere overtag, fordi flere af hans officerer var låst på baglinien. Efter nogle manøvrer frem og tilbage fik jeg endelig hul igennem hans stilling, og jeg vandt lige før tidskontrollen.
Kenneths parti var meget lige indtil han blev nødt til at “spille baglæns”. Han tabte to bønder, men fandt heldigvis en “evig” skak og reddede dermed et halvt point.
Kens modstander kæmpede bravt mod overmagten, men han blev langsomt skubbet tilbage, og han måtte opgive, da Ken vandt en løber med en afdækkerskak.
Således fik FsS sin største sejr i meget lang tid (Per Lund mener, at han kan huske, at FsS engang har vundet 7½-½ over Tornved i mesterrækken og for 4-5 år siden blev Stenløse nedsablet med 7-1 i A-rækken).
FsS 1-Ølstykke 1 6½-1½
14. januar 1997
Af: Thomas Larsen
Da vi kunne se på resultaterne fra de 3 første runder, at Ølstykke var et af de mindre gode hold i rækken, var vi enige om, at vi skulle have en storsejr for fortsat at være med i toppen. Det viste sig dog, at vi måtte kæmpe hårdt og længe, inden sejren var i hus:
FsS 1-Ølstykke 1:
| Ken Nielsen | – | Richard Lilja | 0-1 |
| Per Lund | – | Knud Nørgaard | 1-0 |
| Flemming Holst | – | Erik Rasmussen | ½-½ |
| Henrik Mikkelsen | – | Leif Johansen | 1-0 |
| Kenneth Haagensen | – | Bjarne Frederiksen | 1-0 |
| Thomas Larsen | – | Anders Jønsson | 1-0 |
| Finn Holm | – | Bent Nielsen | 1-0 |
| Peter Christiansen | – | Mogens Balle | 1-0 |
Da der var spillet ca. 2 timer var vores holdleder efterhånden ved at blive lidt nervøs, da det bestemt ikke lignede en storsejr til FsS. Faktisk stod det stort set lige på alle brædder, men ca. ½ time senere begyndte det at gå stærkt.
Henrik sørgede for føringen, da han fik sat et stærkt kongeangreb ind. Han fik snuppet et par bønder foran modstanderens konge, der måtte ud på en vandring, som den ikke klarede.
Peter overså et par gode fortsættelser i åbningen, men fik dog “hapset” en bonde. Derefter afviklede han stille og roligt til et vundet slutspil, som blev kørt sikkert hjem.
Finn tabte hurtigt en bonde, da han overså en lille kombination. Derefter fik han dog et mindre overtag ved hjælp af lidt spil frem og tilbage. Det gik der noget tid med, og pludselig sad Finn med en kvalitet i overskud. Modstanderen forsøgte med et modangreb i g-linien, men det blev nemt afværget, da Finn fangede hans dronning og konge på baglinien med et tårn, og så var det spil forbi.
Det blev 4-0, da Per præsterede endnu et studie i udviklingsforspring. Hans modstander var hele tiden et tempo bagud i partiet, og det udnyttede Per til en sikker gevinst.
I Kenneths parti så det længe meget lige ud. På en eller anden måde fik han manøvreret et tårn ned på h1. Det gav en skak, og efter endnu en skak på h2 stod der et gratis tårn til afhentning på a2, og så havde Kenneth fået sit første hele point i holdturneringen.
Ken var åbenbart kommet op imod overmagten. Richard Lilja, som har knapt 2100 i rating, spillede i hvert fald stærkt og vandt et par bønder i midtspillet, hvilket var nok til gevinst.
Undertegnede spillede et parti, som vist var mere underholdende end kønt. I en kompliceret stilling i midtspillet fandt jeg en bondegevinst, som samtidigt tog noget af trykket af stillingen. Kort efter lavede min modstander en tvivlsom kombination, som gjorde at jeg vandt en officer. Jeg fik imidlertid den idé, at jeg lige skulle lave en afbytning, med det resultat at en vundet stilling blev forvandlet til et vanskeligt tårnslutspil med en bonde mindre. Jeg reddede dog på mirakuløs vis gevinsten i land, da jeg fandt en mat i 3 træk.
Flemming kæmpede til det sidste for at forvandle remisen til gevinst. Han havde bl.a. visse muligheder for at spille på et par svage bønder, men det var desværre ikke nok til mere end remis.
Vores holdleder kunne altså tørre sveden af panden og konstatere at storsejren var hjemme.
Med disse resultater er vi godt med i kampen om topplaceringerne, og hvis vi kan stille med nogenlunde stærkeste opstilling i de sidste 3 kampe, må vi være et godt bud på oprykning.
Birkerød 2-FsS 1 1½-6½
3. februar 1997
Af: Thomas Larsen
Efter de første 4 runder lå vi på 1. pladsen, ½ pt. foran Roskilde 4, 2½ pt. foran Bornholm og 3 pt. foran Farum 3. Spændingen var altså intakt inden mødet mod Birkerød, som havde haft pæne resultater indtil da. I sidste sæson tabte vi 6½-1½ til Birkerøds 1. hold, så vi var opsatte på at tage en grusom hævn!
Birkerød 2-FsS 1:
| Bent Guldborg | – | Ken Nielsen | 0-1 |
| Tage Schrøder | – | Allan Kimose | 1-0 |
| Niels Alstrup | – | Per Lund | 0-1 |
| Bo Mathiesen | – | Flemming Holst | 0-1 |
| Michael Krogh | – | Henrik Mikkelsen | 0-1 |
| Michael Rasmussen | – | Kenneth Haagensen | 0-1 |
| Emil Michelsen | – | Thomas Larsen | ½-½ |
| Eilif Rosenkilde | – | Finn Holm | 0-1 |
Birkerød fik ikke den bedste start, da en af deres spillere meldte afbud kort før kampen, og det tog lidt tid at skaffe en reserve. Desuden var en af deres andre spillere, der kom for sent, så derfor fik både Ken og Henrik ca. ½ times forspring.
Allan har som bekendt valgt at nedtrappe skakkarrieren, men han fandt dog tid til at tage endnu en tørn på 2. brættet. Desværre stod han ikke distancen i det spændende parti, hvor det var ret uklart, hvem der kom bedst ud at en række slagudvekslinger. Allan endte med en officer mindre, og selv om modstanderen havde en lidt luftig kongestilling, så var der ikke meget at gøre.
Flemming udlignede dog kort efter. Han vandt hurtigt en kvalitet og en bonde og fik en overlegen stilling. Modstanderen forsvarede sig tappert, men så overså han en mat, der kom i stand med et dronningeoffer.
Finn havde spillet en stabil sæson, hvor han kun havde sat ½ point til, og den stil fulgte han op imod Birkerød. Han vandt tidligt en bonde, og lidt senere vandt han en mere. Så blev de fleste officerer byttet af, og kort efter måtte modstanderen give op, da Finn havde en fribonde, som ikke kunne stoppes.
Undertegnede spillede remis i et meget lige parti, hvor jeg dog var ved at komme på hælene i slutspillet. Det hele hang dog lige sammen, og vi enedes om remis, da ingen af os kunne flytte de resterende officerer uden at modstanderen kunne begynde at “hapse” bønder.
Kenneth spillede solidt i et parti, hvor stillingen var ret lukket. Han fik fanget modstanderens tårn midt på brættet, og han vandt dermed en kvalitet. Så parerede han et par trusler inden han satte trumf på med et godt angreb, som sikrede sejren.
Henrik havde en mindre fordel igennem det meste af sit parti, som endte i et slutspil med bønder + tårn + løber til begge parter. Så kom Henriks gode slutspilsteknik ham til gode, da han fik forvandlet det til et vundet slutspil med konge+ løber + 2 bønder mod konge + 3 bønder, og det satte han ikke over styr.
Ken blev færdig samtidigt, da han udnyttede, at modstanderen som nævnt var kommet ½ time for sent. Ken lagde et hårdt pres ved hjælp af et stort udviklingsforspring, og da modstanderen kom i tidnød, blev partiet ført til sikker gevinst ved hjælp af en dronningefangst.
Per stod udmærket efter åbningen, og han havde muligheder for angreb på begge fløje. En smart tårnmanøvre fra modstanderen tvang imidlertid Per lidt i defensiven. Jeg burde måske nok have sparket lidt til Pers stol for at kontrollere om han var vågen, for han tænkte i hvert fald meget længe, og det medførte selvfølgelig tidnød. Da tidskontrollen med nød og næppe var klaret, var Per bagud med to bønder, og det så ret skidt ud. “Fuskerkongen” var imidlertid ikke slået endnu, og han lavede et nyt mirakel, da han fik opstillet en mattrussel, som modstanderen kun kunne parere ved at ofre dronningen, og derefter var gevinsten nem, selvom tiden igen var knap.
Igen havde Frederikssund fået et stor sejr ved hjælp af godt spil (og lidt held), og derfor måtte vi finde os i at være favoritter til 1. pladsen inden de 2 sidste kampe.
Roskilde 4-FsS 1 2½-5½
25. februar 1997
Af: Thomas Larsen
Topopgør i B2-rækken! Inden kampen var vi 3 point foran Roskilde, og med en sejr i denne kamp kunne vi sætte dem af i kampen om oprykningen. Endnu en gang kunne vi stille i stærkeste opstilling, og derfor kunne vi hive en sikker sejr hjem:
Roskilde 4-FsS 1:
| Meri Gregoryan | – | Ken Nielsen | ½-½ |
| Bent Hansen | – | Allan Kimose | 1-0 |
| Jens-Erik Fisher Pedersen | – | Per Lund | 0-1 |
| Jakob Sundstrup | – | Flemming Holst | 0-1 |
| Richard Pedersen | – | Henrik Mikkelsen | 0-1 |
| Gunnar Sonne | – | Kenneth Haagensen | ½-½ |
| Kaj Jørgen Jensen | – | Thomas Larsen | 0-1 |
| Arne Jensen | – | Finn Holm | ½-½ |
Ken fik æren af at spille imod Danmarks pt. 6. bedste kvindelige skakspiller (rating pr. 31/1-97: 2046), som var kommet til klubben midt i sæsonen. Deres parti endte i en ret begivenhedsløs remis. Det så i hvert fald ikke ud som om der var fare på færde for nogen af parterne.
Kenneths parti var meget lige efter åbningen, men efter et par gode træk, vandt han en bonde og fik et mindre overtag. Modstanderen havde bl.a. nogle problemer med sin svage baglinie. Desværre valgte Kenneth en forkert trækfølge, hvilket medførte at modstanderen fandt en “evig skak”.
Stakkels Allan måtte igen finde sig i at være eneste Frederikssundspiller, der tabte. Han kæmpede ellers godt, men han blev langsomt og sikkert spillet tilbage på brættet, og så var der ikke mere at gøre.
Finn så ud til at have stor fordel allerede efter få træk, hvor han fik placeret en springer midt i modstanderens stilling. Han forsøgte at få stablet et angreb på benene, men modstanderen nåede at få sin konge i sikkerhed, og så var der ingen anden mulighed end at tage remis.
Derefter fik Roskilde ikke flere point!
Frederikssunds topscorer Henrik tog gladelig imod den foræring han fik, da modstanderen overså en bondegaffel til springer og dronning. Henrik fik byttet modstanderens sidste officerer af, og så var slutspillet (konge + løber + bønder imod konge + bønder) nemt at vinde.
Per spillede Prøjsisk, og modstanderen var åbenbart angrebsivrig. Han forsøgte i hvert fald at komme ud i en sjov variant, hvor hvid får lov til at slå på f7, og sort følger op med et løberoffer på f2, der giver et giftigt angreb. Per havde imidlertid lugtet lunten, og han spillede i stedet sikkert. Modstanderen ofrede dog alligevel på f2 med sin løber, men Per afviste angrebet på glimrende vis, og den materielle overvægt blev ført til sikker sejr.
Jeg spillede selv et tæt parti, hvor jeg vandt to bønder efter åbningen. Derefter afviklede jeg til et vundet (men svært) slutspil, som jeg udnyttede fuldt ud.
Flemming fik godt spil med sin Nimzoinder, og han kom ud i et slutspil med to tårne imod tårn + springer, og det blev forvandlet til gevinst ved hjælp af to forbundne fribønder, som ikke kunne stoppes.
Vi fik altså en rimelig sikker sejr, og da Bornholm samtidigt kun vandt med 5-3 over Ølstykke, så var vi ret optimistiske mht. vores chancer for at sikre oprykningen i den sidste kamp mod Farum 3.
FsS 1-Farum 3 4½-3½
18. marts 1997
Af: Thomas Larsen
Den afsluttende fællesrunde skulle normalt sørge for en spændende afslutning på holdturneringen. Spændingen var imidlertid hurtigt forduftet, da Farum 4 og Ølstykke stort set var sikre på at rykke ned, og vi var utroligt tæt på at sikre os den enlige oprykningsplads. Bornholm havde spillet deres sidste kampe i weekenden forinden, og de havde først tabt til Roskilde 4 med 5-3, og derefter havde de kun vundet 5-3 over Farum 4, som ellers havde tabt kæmpestort i de andre kampe. Dermed var det kun Farum 3, der havde en teoretisk chance for at overhale os, men det krævede at de besejrede os med mindst 7½-½, og det var der ikke på noget tidspunkt fare for:
FsS 1-Farum 3:
| Ken Nielsen | – | Oluf Krogh | ½-½ |
| Allan Kimose | – | Gudmund Thorsbro | ½-½ |
| Per Lund | – | Torben Brahe | 1-0 |
| Flemming Holst | – | Bruno Hansen | ½-½ |
| Henrik Mikkelsen | – | Poul Dalsfeldt | 1-0 |
| Thomas Larsen | – | Dennis Bogø | 0-1 |
| Valdemar Engmann | – | Jan Ellegaard | 0-1 |
| Jens Grum-Schwensen | – | Eivind Jensen | 1-0 |
Kens parti kom vist aldrig rigtigt i gang inden der blev taget remis.
Valdemar tabte hurtigt, da han mistede en officer. Han prøvede ellers at få gang i et af sine farlige kongeangreb, men det løb hurtigt ud i sandet.
Jens måtte træde til i sidste øjeblik, da Kenneth meldte afbud. Jens tabte en bonde i åbningen, og havde visse problemer med et tårn, der var ved at blive lukket inde. Han kæmpede dog forbilledligt videre, og da modstanderen fik vovet sig lidt for langt ud på brættet med sin konge, så slog Jens til og satte ham mat. Flot klaret, i betragtning af at det var flere år siden, at Jens sidst havde spillet en holdkamp. Med Jens’ sejr var oprykningen definitivt sikret, og resten af kampene havde kun betydning for Farums placering i rækken.
Henrik bragte os i spidsen med 2½-1½ i et flot parti, hvor spillerne havde rokeret til hver sin side, og hver især rullede de frem med bønderne imod modstanderens kongestilling. Henrik tog tyren ved hornene ved at ofre en løber på 2 bønder, hvilket stoppede modstanderens kongeangreb. Efter lidt stillingskrig gik Henrik til angreb, og han ofrede sig simpelthen igennem modstanderens parader, og han sluttede partiet effektivt ved at sætte mat med dronning og tårn.
Imens jeg sad og nød Henriks spil på brættet ved siden af, så måtte jeg selv kæmpe hårdt for at omsætte min lille åbningsfordel til noget konkret. Det førte imidlertid ikke rigtigt til noget, og i slutspillet gik det galt, da jeg overså en springerskak, som jeg tabte en officer på, og så var der ikke mere at gøre.
Flemming havde en mindre fordel i det meste af sit parti. Han havde bl.a. flere muligheder for at angribe modstanderens svage bønder, men hver gang det så ud som om han kunne vinde en bonde, så havde modstanderen en eller anden parade, og derfor ebbede det ud i remis.
Per bragte os foran igen, da han vandt et parti med modsatte rokader. Sådanne stillinger kræver meget aktivt spil, men modstanderen spillede for passivt, så Per havde rimeligt let ved at vinde.
Allans parti var sidst færdigt. Han havde længe et pænt overtag, men der var ikke rigtigt noget konkret. De endte i et slutspil, hvor Allan havde tårn, springer og et par farlige fribønder imod en dronning. Stillingen blev imidlertid låst, og man enedes om remis.
Dermed kunne Frederikssund skakklub kåres som vinder af B2-rækken, og dermed sikre sig oprykning til A-rækken. Holdlederen måtte i øvrigt efter kampen give en omgang til holdet efter en god sæson.