Af: Per Lund
Ken var meget hurtigt færdig, der blev taget remis inden spillet var kommet rigtigt i gang.
Pers parti var langt og hårdt, men også her blev der taget remis uden at spillerne havde haft rigtig fordel undervejs.
Allan vandt på et tidspunkt afgørende materiale, men skulle dog lige til sidst afværge et desperat modangreb, før pointet var i hus.
Flemming stod en anelse bedre i hele partiet, men modstanderen holdt lige præcis remis i et slutspil med en bonde mindre.
Kims parti var vist en ret begivenhedsløs remis.
Valdemar fik gang i et af sine berygtede angreb mod kongen og denne gang blev det ført konsekvent til sejr.
Henrik, der nu er fast mand på holdet, fik låst sig lidt fast på dronningefløjen, og kom ikke tidsnok tilbage og forsvare kongen, da modstanderen rullede frem på kongefløjen.
Endelig var Steindor sat ind på 8. bræt (som reserve for Tom), men kunne ikke rigtigt stille noget op.
Resultatet 4-4 var vel retfærdigt, som kampen udviklede sig, selvom vi nok på forhånd havde regnet med en smal sejr.
Af: Flemming Holst
Roskilde’s choksejr på 7½-½ over Dragsholm i første runde gav stof til eftertanke. Med afbud fra Allan fik vi alligevel 3½ point med hjem, mod ikke særligt frygtindgydende modstandere, hvilket lover godt for sæsonen 1994 – 1995.
Ken spillede solidt med hvid og efter kort tid var remisen en kendsgerning.
Per spillede interessant, “alt for interessant” i åbningen. Efter 3 træk afveg modstanderen fra hovedvarianten i en “russer”, og kort tid efter var der totalt udsolgt hos Per, selv om han “resten” af partiet prøvede at reparere skaden.
Jeg kom ud i en sicilianer og stod lidt bedre efter åbningen, som senere blev til et par merbønder. På trods af en klar gevinststilling, blev partiet afgjort i min modstanders tidnød, da hans vinge faldt, idet jeg koncentrerede mig mere om denne end om at vinde et forholdsvist enkelt slutspil.
Kim spillede caro-kann og fik hurtigt en overvældende stilling, resten var teknik.
Tom manglede pludseligt en officer, og så måtte han strække våben.
Valdemar spillede hurtigt og ukoncentreret og tabte lige så hurtigt.
Henrik var efter åbningen bagud med 2 fuldfede bønder, men kæmpede godt og fik på mirakuløs måde remis.
Finn stod længe i underkanten, men ved korrekt forsvar redde han en remis.
Af: Per Lund
På forhånd tegnede det til en åben kamp. Dragsholm var godt nok uden et par af de bedste fra sidste år, men vi havde også afbud fra både Tom og Flemming. Men det blev en dag med fin tur i den og hvor heldet (for en gangs skyld!) tilsmilede os lidt.
Ken fik sæsonens første sejr efter vist hele tiden at have været lidt ovenpå – i en lidt rodet stilling havde Ken tårn for springer og et par bønder, men lidt bedre stilling og det hele endte med at Ken fik dronning uden at modstanderen fik det; men da begge var i voldsom tidnød blev der spillet til det sidste.
Per kom hurtigt godt i gang, men modstanderen gik friskt til modangreb og ofrede et helt tårn, men da paraderne lige hang sammen, blev det til ny Fr.-sund sejr, også her blev der dog spillet til det sidste.
Allan vandt sin 2. sejr og Kim fik sit første nederlag i partiet, som jeg i skrivende stund ikke kan huske så meget fra!
Valdemar Engmann var knapt kommet i gang, før han lavede en fingerfejl og en meget kostbar een, der tillod modstanderen at lave en banal skomagermat. Sid på hænderne, Valdemar!
Henrik Mikkelsen ofrede hurtigt en officer på f7 i prøjsisk og det forvirrede åbenbart modstanderen så meget, at Henrik allerede i træk 9 kunne sætte skomagermat!! Unægtelig ikke hverdagskost med to skomagermatter i en seriøs holdkamp!!
Finn Holm fik remis i et spændende parti, der endte med et lige bondeslutspil, hvor modstanderen blot håbede på en fejl fra Finns side, heldigvis blev der dog til sidst taget remis, før vingen faldt.
George var sat ind som debutant på 8. bræt, og det blev også et spændende parti, hvor George fik gang i et kraftigt angreb, der dog også kostede tid på uret, og til sidst havde George kun et minuts tid tilbage i en klart vundet stilling. Her overså han dog at modstanderen gav en skak, hvad der afstedkom lidt diskussioner, men da spillet fortsatte, nåede George heldigvis at vinde en fin debutsejr (for øvrigt kan ulovlige træk højst straffes ved at give modstanderen ekstra tid, og det havde jo intet betydet her).
Altså alt i alt en flot samlet sejr, der betød, at vi kunne holde juleferie på 4. pladsen.
Af: Per Lund
Efter Dragsholm-sejren viste det sig at vi kun var 1½ point fra førstepladsen, da førende Roskilde overraskende havde tabt til vore næste modstandere fra Tornved. Så holdlederen begyndte næsten at drømme om oprykning, men det varede dog kun indtil jeg modtog 3 afbud, idet Kim og Flemming skulle til Thailand og Tom på kursus.
Ken spillede Df6 i 2. træk med sort mod kongegambit, lidt bizart og modstanderen fik da også et klart udviklingsforspring. Ken overlevede første angrebsbølge, men måtte strække våben under anden.
Per spillede presspil og stod godt og vandt en bonde. Prisen var dog, at modstanderen terrænmæssigt kom ind i kampen igen, og lige inden den gensidige tidnød blev der taget remis.
Allan pressede også godt og stod noget bedre, men kunne lige akkurat ikke undslippe de evige skakker i det fremkomne bondeslutspil, hvor Allan havde en farlig fribonde.
Valdemar er altid farlig og denne gang så det ud som om, han havde fået rigtig bid, da han efter offensivt spil pludselig førte med et par fribønder. Men ak, angrebet løb ud i sandet og i den anden ende fik Valdemar ikke stoppet modstanderens kontraspil, en fribonde blev på en eller anden måde til dronning og Valdemar kunne give op.
Henrik spillede en solid remis, var en smule bagud i udvikling efter åbningen, men der blev spillet sikkert og Henrik stod vel en smule bedre, da der blev taget remis.
Finn og Poul René var begge ude i lige partier, hvor alt efterhånden blev byttet af til uundgåelige remiser.
Også Georges parti så længe lige ud, dog havde modstanderen en smule terræn. Desværre tillod George afbytning af det sidste hold officerer, hvad der forvandlede stillingen fra et vanskeligt springerslutspil til et tabt bondeslutspil.
Alt i alt lidt ærgerligt kun at få 2½ point, men med 3 reserver og uden at heldet tilsmilede os på noget tidspunkt, kunne det vel ikke være meget anderledes.
Af: Per Lund
For første gang i mange år skulle vi spille imod de gamle “arvefjender” fra Herredet. Og det gik fint! Eneste afbud var fra Valdemar, men da vi havde superreserven Finn Holm med, kunne man dårligt tale om nogen svækkelse, og Horns Herred fik da også kærligheden at føle!
Ken kom hurtigt ovenpå, da Flemming Skjoldager fik en lidt luftig kongestilling, men først i tidnøden kollapsede modstanderens stilling totalt.
Per stod en anelse dårligere i midtspillet men fik derefter, hovedsagelig pga. et stærkt løberpar, forbedret sin stilling for hvert træk. Modstanderen gav op i en materiel lige stilling, men han var bundet på hænder og fødder og kunne ikke undgå hurtigt at tabe materiale.
Allan stod også hurtigt lidt bedre og til sidst i partiet fik man minsandten Allan at se som en ægte angrebsspiller, der ofrer materiale for i stedet at gå efter kongen og sætte mat!
Flemming så hurtig ud, som om han havde fat i noget, men det løb ud i sandet og i stedet var det modstanderen, der langsomt kom ovenpå og desværre endte med at vinde et løberslutspil.
Kim havde en lige stilling og spurgte på et tidspunkt om han måtte tage remis, men godt at han ikke gjorde det, for kort efter havde han vundet en officer og så var det spil til et mål.
Tom kom hurtigt på hælene uden at der dog vist var noget egentligt på færde, men næste gang jeg kiggede var han bagud med to kvaliteter og en masse bønder og det endte da også galt. Tom synes lidt ude af form, men får jo heller ikke spillet så meget efter flytningen til København.
Henrik er i sin første sæson blevet en solid mand, modstanderen blev langsomt nedspillet, modspil blev forhindret i tide og pointet syntes aldrig i fare.
Endelig kom Finn på tavlen med sit første hele point efter tre remiser, også her var det meget sikkert spil, hvor Finn plukkede den ene bonde efter den anden fra modstanderen, der aldrig kom til orde.
Hermed var den største sejr Frederikssund i umindelige tider en kendsgerning og vi ligger nu på en behagelig fjerdeplads!
Af: Per Lund
Et noget skuffende resultat, men egentlig var vi ikke i nærheden af noget større.
Ken fik rodet sig ind i et vildt parti, hvor modstanderen forsøgte at ofre sig igennem. Det så farligt ud, men pludselig blev der taget remis i en meget uklar stilling.
Per trådte hurtigt ved siden af, da han forsøgte med et forhastet fløjangreb, som blev straffet med et effektfuldt modstød i centrum, hvorefter alle hans brikker stod elendigt.
Topscorer Allan holdt den ubesejrede linie, men måtte dog denne gang nøjes med remis.
Kim, der er kommet ind i en god stime, vandt hurtigt materiale og senere partiet.
Tom spillede remis.
Valdemar spillede et godt parti og stillede sig truende op. Pludselig var den afgørende blottelse der og modstanderen måtte give hånd stillet over for afgørende mattrusler.
Endelig fik Henrik en sikker remis og René Mortensen måtte indkassere et nederlag efter hård kamp, da han pådrog sig en for svag bondestilling.
Desværre er kampen i skrivende stund kommet lidt på afstand, derfor det korte referat (!), men kampens udfald betød, at vi hverken kunne nå det ene eller det andet.
Af: Per Lund
Til den sidste kamp mod rækkens tophold havde vi 3 afbud fra henholdsvis Flemming, Tom og Valdemar. Så det tegnede til en svær opgave!
Ken fik remis efter et langt og lige parti.
Pers modstander havde vundet sine 6 første partier, men blev på det skammeligste snydt for topscorerpræmie, da Per efter at have været bagud med 5 bønder fiskede efter modspil i tidnøden og minsandten fandt en evig skak.
Allan tabte i den allersidste tidnød efter et langt og hårdt parti, hvor turneringslederen også blandede sig unødigt ved at forlange rekonstruktion efter at han mente at de første 40 træk var klaret. Det skal som bekendt vente til en af vingerne er faldet.
Kim er inde i en god stime, vandt hurtigt en officer og selvom modstanderen ledte efter modchancer sørgede Kim for at lukke af og køre den sikkert hjem.
Henrik fik remis efter en overgang at have set ud til at være ved at tabe materiale. Men Henrik fik stabiliseret den vanskelige stilling og endte endda med at presse modstanderen lidt, inden remisen blev taget.
René Mortensen tabte igen, han blev langsomt presset tilbage og inden tidskontrollen trængte modstanderen ind i stillingen.
George spillede frisk for sagen og stod længe bedst, men måtte til sidst give op over for en vellykket kontra.
Endelig fik Thomas Larsen sin debut og det gik også længe godt. Thomas stillede sig solidt op og havde et svagt overtag, da han desværre overså en trussel mod sin springer, og så var der ikke meget at stille op.