Referater 2003-2004

FsS 1-Hillerød 2 5-3
2. november 2003

En lidt for lille sejr.

Af: Thomas Larsen

Vores 1. hold har nu ligget i Mesterrækken i 5 år, og hver gang har vi mødt Hillerøds 2. hold. Indtil videre er det blevet til 3 sejre og en uafgjort, og denne gang var vi også favoritter. Godt nok havde vi afbud fra René, Per P og Kenneth, men vi havde reserverne parat. Desuden var Hillerød også ramt af afbud. Holdleder Lund havde på forhånd sagt at en lille sejr ville være tilfredsstillende, og det blev det da også til.

Frederikssund 1-Hillerød 2:

Jørgen Scheuer 2108 Lars Kjøller Nilsson 1987 0-1
Henrik Mikkelsen 1939 Peter Willer Svendsen 1899 ½-½
Daniel Andersen 1786 Anoop Sharma 1791 1-0
Thomas Larsen 1840 Børge Seidenfaden 1660 ½-½
Per Lund 1847 Henrik Damgaard Hansen 1703 1-0
Finn Larsen 1841 Claus Brix 1550 1-0
Jon S. Andreasen Stig Ali Lenskjær 1415 1-0
Leif Bernard 1723 Sofus Rønne Christiansen 1189 0-1

Finns modstander dukkede aldrig op. Et nemt point, men det er nu sjovere at spille sig til det. 1-0

Jon gjorde comeback med et fint parti. Det var hans angreb, som der var farligst, og han afgjorde partiet med en smart kombination. 2-0

Scheuer fik hurtigt en bonde, og vi regnede med at han ville vinde det, som han plejer. Hvad der gik galt ved jeg ikke helt, men måske var stillingen ikke helt så god som vi troede. Han havde muligheden for at gå ind i et remisagtigt slutspil, men valgte i stedet nogle tvivlsomme træk, der endte med at tabe partiet. 2-1

Henrik fik hurtigt klar fordel, men så lavede han en enkelt fejl og måtte derfor nøjes med remis. 2½-1½

Leif stod vist udmærket, men han havde åbenbart misforstået et eller andet med betænkningstiden, for pludselig havde han tabt på tid. En ærgerlig fejl. 2½-2½

Thomas var ude i et kompliceret parti, hvor begge parter brugte meget tid. En mindre fejl gjorde at modstanderen fik chancen for gevinst, men han valgte at tage remis ved evig skak pga. kraftig tidnød. 3-3

Efter første tidskontrol sad Lund og Daniel tilbage med fordelagtige slutspil.

Lund så ud til at være lidt i problemer, da en løber blev spærret inde. Han havde nok kontrol over situationen og vandt en bonde. Derefter rullede han sejren i land med fin teknik i slutspillet. 4-3

Daniel stod vist fint hele vejen, selv om det så lidt skummelt ud undervejs. Han vandt en bonde, og med den i hånden kunne han vinde slutspillet i sikker stil. 5-3

5-3 var vel lidt i underkanten, men ingen katastrofe. Forhåbentlig kan vi undgå at få lige så mange afbud, som i de seneste sæsoner, så vi har chancen for at spille med i den sjove ende af rækken.

Hørsholm 1-FsS 1 5-3
16. november 2003

Comeback til René

Af: Thomas Larsen

Efter 5-3 sejren over Hillerød 2 var det tid til at møde et af de hold, som vi må regnes som nogenlunde jævnbyrdige med. Hørsholms 1. hold er meget stabilt og er sjældent så afbudsplaget, som vi ofte er. De startede noget overraskende med at vinde hele 7-1 over et ellers udmærket Ålsgårde-hold,
så måske har de muligheder for at udfordre favoritterne fra Allerød i kampen om 1. pladsen. Det ville dog kræve en sejr over os.

Hørsholm stillede op i stærkeste opstilling, mens vi havde afbud fra Kenneth og Per P. Derfor var 2 X Finn med som reserver. Desuden fik René comeback efter 11 års fravær. Det lignede derfor en meget lige kamp, og det blev det også.

Hørsholm 1-Frederikssund 1:

Palle Bratholm 2016 Jørgen Scheuer 2108 0-1
Jesper Nielsen 1975 René O. Nielsen 2068 1-0
Svend Hartling 2042 Henrik Mikkelsen 1939 0-1
Morten Poulsen 1925 Daniel Andersen 1786 1-0
Henrik Andersen 1778 Thomas Larsen 1840 ½-½
Alexander Kasper Rhee 1754 Per Lund 1847 ½-½
Frederik Alexander Rhee 1810 Finn Larsen 1841 1-0
Christian Rüdinger 1729 Finn Holm 1399 1-0

Scheuer gik efter kort tid rundt med et smøret grin på. Det viste sig at han havde fået lov til at spille den åbningsfælde i symmetrisk engelsk, som han viste ved teoriundervisningen i forrige sæson, så der var ikke noget at sige til at han var i godt humør. Godt nok var der stadig en del arbejde for at vinde partiet, men det gik dog forholdsvist let for ham. 0-1

Thomas havde revanche til gode efter nederlaget til samme modstander i sidste sæson. Det blev dog kun til en remis efter at stillingen blev lukket næsten helt af. Muligvis kunne der godt spilles på gevinst, men hvem der stod bedst, var meget svært at afgøre. ½-1½

Daniel lavede en overseelse i en kombination og var derefter på hælene i resten af partiet, selv om han kæmpede længe. 1½-1½

Finn L overså en god mulighed for materialegevinst, og 3 træk senere var det ham selv, der tabte afgørende materiale. 2½-1½

Henrik fik lov at bevise hvorfor han elsker at spille imod Caro-Kann. Han fik dog også god hjælp af modstanderen i åbningen og vandt hurtigt en bonde i de efterfølgende komplikationer. Han fik senere en bonde mere, men måtte dog arbejde lidt for sagen i et uligefarvet løberslutspil inden pointet var i hus. 2½-2½

René fik som nævnt comeback, men det gik ikke alt for godt. Han fik hurtigt en meget klemt stilling, og selv om han prøvede at rode det hele godt og grundigt sammen, så fik han aldrig rigtigt chancen for at komme tilbage i partiet. 3½-2½

Finn H fik stillet sig solidt op, men i tidnøden røg der en kvalitet, og han måtte ned. 4½-2½

Lund spillede et meget omskifteligt parti. Han var egentlig ved at blive nedspillet, men som vi kender Lundini bedst, så kæmpede han sig tilbage. Han havde faktisk muligheden for at spille et fantastisk bondetræk, der ville afgøre det hele til hans fordel. Han fandt det desværre ikke, og i stedet blev der taget remis ved trækgentagelse. 5-3

Det blev til et nederlag i en kamp, som vi godt kunne have vundet, hvis vi havde haft en heldig dag. I stedet må vi indtil videre nøjes med at ligge lidt i baghjulet på de førende hold efter de første 2 runder.

FsS 1-Birkerød 1 3½-4½
7. december 2003

Daniel vandt!

Af: Thomas Larsen

Vi har sendt Birkerød 1 ned i A-rækken et par gange, men det bliver nok ikke denne gang. Dertil ser de for stærke ud. Vi bør heller ikke komme i den slags problemer. Derfor var kampen mod Birkerød vel mest af alt en kamp om pladserne lige efter Allerød, som allerede nu ligner en vinder af Mesterrækken.

Til kampen havde vi kun afbud fra Kenneth, men Finn L var som altid klar til at tage 8. brættet. Desværre kunne vi ikke finde en kampleder, så vi måtte lade Finn klare den tjans, mens Jon i stedet kom med. Surt for Finn, men han forstod situationen og valgte heldigvis at hjælpe klubben. Det kan altid diskuteres om Finn, der vel må regnes en tand stærkere end Jon, kunne have gjort det bedre. Nevermind! Vi må stille i den stærkest mulige opstilling i stedet for at fundere over, hvordan den kunne være blevet.

Frederikssund 1-Birkerød 1:

Jørgen Scheuer 2108 Jesper Kristiansen 1969 ½-½
Rene O. Nielsen 2078 Palle Henriksen 2148 ½-½
Henrik Mikkelsen 1939 Lars Laustsen 2004 ½-½
Per F. Petersen 1911 Arne Bjørn Jørgensen 1997 0-1
Daniel Andersen 1807 Maj-Britt Bech Andersen 1810 1-0
Thomas Larsen 1840 Morten Madsen 1844 ½-½
Per Lund 1847 Preben Aucenberg 1916 ½-½
Jon S. Andreasen Mads Bech Andersen 1700 0-1

Henriks remistilbud så lidt forkert ud i betragtning af at han lige havde vundet en bonde, men han havde dog set at modstanderen kunne få udmærket modspil, så på den baggrund var del vel OK med remis. ½-½

René spillede en rimelig fredelig remis. Mere er der vist ikke at sige om det! 1-1

Scheuer stod vel en smule i underkanten i det meste af partiet, men modstanderen havde brugt så meget tid i åbningen, at han tog imod Scheuers remistilbud. 1½-1½

Remis på de 3 øverste brædder efter lidt over 2½ times spil. Nu var det bunden, der skulle afgøre kampen.

Daniel fik hurtigt et par farlige fremskudte bønder. Den ene blev til en fribonde i c-linien, og den endte med at koste modstanderen et tårn. 2½-1½

Per P forsøgte (lidt for?!) optimistisk bondefremstød i centrum. Det havde dog ikke rigtigt den ønskede effekt, og i stedet fik modstanderen udviklet sine brikker fornuftigt. Derefter lavede Per et par overseelser i en svær stilling, og så måtte han ned. 2½-2½

Thomas var ude i en spændende sicilianer, hvor jeg skiftevis troede at jeg var ved at vinde og tabe. Det endte med remis, til trods for at begge parter havde haft chancer undervejs. 3-3

Lige igen! Det var med andre ord Lundini og Jon, der skulle afgøre det for os. Desværre sad de på dette tidspunkt begge med stillinger i underkanten.

Lund så ud til at være lidt i problemer, men trods den sædvanlige tidnød, så lykkedes det ham at finde en evig skak. Efteranalysen viste da også at han ikke for alvor havde været i tabsfare. 3½-3½

Jon havde gang i et udmærket parti, men et lidt for friskt angrebsforsøg resulterede i et par tabte bønder, og det var mere end hans stilling kunne tåle. 3½-4½

Et 3½-4½ nederlag kan vi vel ikke være deciderede utilfredse med, men på den anden side så havde vi nok håbet på lidt mere. I denne sæson mangler vi stadig at spille en holdkamp, hvor det hele for alvor lykkes for os. Hvem ved?! Måske kommer det i næste kamp mod topholdet Allerød.

Allerød 1-FsS 1 4-4
11. januar 2004

Udmærket resultat mod topholdet.

Af: Thomas Larsen

Allerød er favoritter i Mesterrækken, og til trods for flere afbud, så vandt de store sejre i de 3 første kampe.
Det var dog over nogle af de svageste hold i rækken, så vi var alligevel lidt optimistiske før kampen mod dem.
Vi stillede endda med et hold med et ratinggennemsnit på 1927. Det er må være mange år siden at det sidst har været så højt.
Hverken Kenneth eller førstereserven Finn L kunne være med, så Allan blev overtalt til at tage endnu en tørn for holdet.

Allerød 1-Frederikssund 1:

Dennis Jørgensen 2154 Jørgen Scheuer 2108 ½-½
Ebbe Schultz 1948 René O. Nielsen 2068 0-1
Jan T. Mortensen 1979 Henrik Mikkelsen 1939 0-1
John Einar Keiwe 1915 Per F. Petersen 1911 1-0
Nils Hoffmann 1893 Daniel Andersen 1840 1-0
Per Sørensen 1908 Thomas Larsen 1840 ½-½
Flemming Borg 1876 Per Lund 1847 1-0
Anders Rossen-Jørgensen 1798 Allan Kimose 1854 0-1

Daniel røg ret hurtigt ud i noget kompliceret spil. Han stod vist OK, men lavede så en buk, der kostede et tårn. 1-0

René fik hurtigt fint spil mod ”orangutang”-åbningen (1.b4). Han fik en farlig fribonde, og da han samtidigt snuppede et par bønder, gav modstanderen op. Lidt tidligt efter min mening, men det skal vi selvfølgelig ikke klage over. 1-1

Scheuer havde vel en lille fordel undervejs, men der blev afviklet til at slutspil med uligefarvede løbere, hvor remis var den logiske slutning. 1½-1½

Allan brugte en del tid, men hvad gjorde det, når han forholdsvist nemt udspillede sin modstander. Allerede efter 9 træk fandt han en smart vending, der ødelagde modstanderens rokademuligheder. Derefter udnyttede han den bedre stilling til at vinde i kun 21 træk. 1½-2½

Det var rart med en føring inden tidnøden gik i gang. Hos Henrik, Per P og Lund var alt endnu åbent, mens undertegnende stadig stod til tab.

Lund lagde optimistisk ud og stod længe bedst (hvilket åbenbart er et dårligt tegn?!). Han spillede en fin kombination, men missede den bedste fortsættelse, så partiet stadig var åbent. Da han så senere overså en vindende matkombination i tidnøden, så endte han i stedet i et tabt slutspil med et par bønder for lidt og en udsat konge. 2½-2½

Henrik blev overrasket af et stærkt dronningetræk i åbningen, og måtte ofre en bonde, det blev et meget kompliceret parti, hvor Henrik endte med en dronning og to farlige fribønder mod to tårne og løber. Hans konge måtte løbe tværs over brættet pga. et hav af skakker, men da kongen kom i sikkerhed var partiet vundet for ham. Modstanderen havde undervejs chancen for evig skak, og måske endda sejr, men det var heldigvis Henrik, der holdt hovedet mest koldt i afslutningen. 2½-3½

Per P så længe ud til at have mindst lige spil. Noget gik dog galt i tidnøden, og han fik et dårligt slutspil, som han tabte. Det skal siges til Pers undskyldning at han kun har spillet holdkampe i den seneste tid, så han er ikke ligefrem i form. Det straffes ofte mod de stærke modstandere, som vi møder i Mesterrækken. 3½-3½

Thomas lavede en overseelse i åbningen, og tabte en officer uden at have nogen som helst form for kompensation. Jeg var ved at give op, men Per beordrede mig til at spille videre! Først fik jeg fjernet bønderne på den ene fløj. Dernæst fik jeg to officerer for et tårn, så det kun var en kvalitet, som jeg var bagud. Til sidst fik jeg opstillet et ”fort”, hvor jeg blot kunne rykke frem og tilbage med min løber uden at modstanderen havde nogen som helst chance for at gøre noget ved det. Det betaler sig af og til at kæmpe videre! 4-4

4-4 var et resultat, som vi var udmærket tilfredse med, selv om Lund havde chancen for at give os sejren. Henrik og jeg selv var til gengæld lidt heldige, så resultatet var vel retfærdigt.

Vi er nu på 4. pladsen, hvor vi reelt nu er uden for nedrykningsfare. Vi mangler at møde de 3 bundhold i de sidste runder, hvor vi nok skal score en del points, så vi kan godt kigge opad i tabellen. Der er dog 8½ pt op til Allerød og Hørsholm på de to oprykningspladser, og 4½ pt til Birkerød på 3. pladsen, så der skal laves en god slutspurt for at nå længere op.

FsS 1-Roskilde 2 5-3
1. februar 2004

Endnu en sæson i Mesterrækken

Af: Thomas Larsen

Inden kampen mod Roskilde fik vi at vide at Sydkysten 2 havde trukket deres Mesterrækkehold. Det var egentlig ikke overraskende, da de havde haft svært ved at stille hold i de første kampe, hvor de derfor havde fået en del klø. Det er altid ærgerligt når et hold udgår, men vi må bare få det bedste ud af situationen.

For os betyder det i praksis, at vi ikke skal spille i den sidste runde, men kun kan vente på at de andre hold afgør det hele i fællesrunden.

I stillingen betød det ikke meget for os at Sydkysten udgik. Vi var for længst ude af fare for nedrykning, mens Roskilde stadig var i farezonen. De havde et enkelt afbud til kampen mod os, mens vi manglede René, Per P og Kenneth. Derfor var vi kun svage favoritter i stedet for at have chancen for en storsejr.

Frederikssund 1-Roskilde 2:

Jørgen Scheuer 2108 Orla Jensen 1917 ½-½
Henrik Mikkelsen 1923 Mads Jensen 2028 1-0
Daniel Andersen 1762 Henrik Bloch Andersen 1918 0-1
Thomas Larsen 1815 Preben R. Larsen 1939 0-1
Per Lund 1847 Torben W. Jensen 1834 1-0
Finn Larsen 1841 Claus Andersen 1518 1-0
Allan Kimose 1854 Flemming Guttknecht 1387 ½-½
Jon S. Andreasen Arne M. Jensen 1164 1-0

Daniel var slet ikke på toppen. Han fik mishandlet sin franskmand så meget at han hurtigt tabte for meget materiale. 0-1

Henrik gjorde det slemme mod sin modstander, der aldrig fik forsvaret sig mod Henriks kongeangreb. Det tog kun lidt over 2 timer og 20 træk for Henrik at vinde, og han er nu vores topscorer med 4/5. 1-1

Jon vandt et tårn med en skak med dronningen, og pointet var aldrig i fare. 2-1

Scheuer fik relativt let udlignet og tog en fredelig remis. 2½-1½

Finn tog testamentebonden, men måtte aflevere den igen. Derefter så det ud som om at han var ved at komme under kraftigt angreb, men hans parader var effektive, og pludselig kunne han indkassere afgørende materiale. 3½-1½

Allan spillede Kimose-gambit: 1.Sf3 f5 2.d3 e5 3.Sxe5 (Vi har aldrig set den åbning før, så vi kan jo lige så godt opkalde den efter ham). Han vandt bonden tilbage med udmærket spil, men måtte alligevel give remis til slut. 4-2

Thomas havde vel en lille fordel gennem det meste af partiet, men den forsvandt efterhånden som brikkerne blev byttet af. Jeg gik så ind i et bondeslutspil, som jeg var sikker på kun kunne ende remis ved korrekt spil. Min modstander beviste imidlertid at jeg tog fejl. 4-3

Lund smed et par bønder væk, men vandt så en officer på en smart kombination. Derefter kunne han vise at slutspilsteknikken var i orden og føre partiet til gevinst. 5-3

Vi havde godt nok håbet på en større sejr, men med 3 afbud og undertegnede (midlertidigt?!) ude af form kunne det vel ikke blive anderledes. Desuden er vi nu næsten sikre på at ende på enten 3. eller 4. pladsen.

Ålsgårde 1-FsS 1 3½-4½
29. februar 2004

En sejr til slut!

Af: Thomas Larsen

Den sidste kamp i sæsonen for 1. holdet var ikke specielt afgørende for os. Vi ville næsten med sikkerhed ende som nr. 3 eller 4, og dermed var vi hverken i nærheden af op- eller nedrykning. Til gengæld var kampen meget vigtig for Ålsgårde, som var kraftigt truet af nedrykning. Egentlig lidt af en overraskelse at de lå så langt nede i tabellen, for holdet var på papiret stærkt nok til en midter-placering.

Nå, men det var heldigvis ikke vores problem. Vi skulle bare forsøge at vinde kampen, trods afbud fra Henrik og Per P. Til gengæld var Kenneth med for første gang i denne sæson.

Ålsgårde 1-Frederikssund 1:

Lars Bo Olsen 2124 Jørgen Scheuer 2108 1-0
Svend Erik Førby Sørensen 2013 René O. Nielsen 2078 1-0
Jørgen Wimo 1892 Daniel Andersen 1641 0-1
Tanya Jill Stewart 1950 Thomas Larsen 1815 0-1
Preben Nielsen 1800 Kenneth Haagensen 1846 0-1
Thomas Lund Pedersen 1768 Per Lund 1847 ½-½
Flemming Klingenberg 1720 Finn Larsen 1840 1-0
Palle Nielsen 1648 Allan Kimose 1854 0-1

Scheuer kunne ikke få startet sin bil, og vi fandt først ud af det da vi var kommet til Ålsgårde, og så var det for sent. 1-0

Daniel udspillede ret let sin modstander, som dog insisterede på at kæmpe til han blev sat mat. 1-1

René skulle gå ret tidligt og var derfor nødt til at spille lidt hurtigere end sædvanligt, men det skal være usagt, om det var det, der gjorde at han tabte det komplicerede parti. 2-1

Kenneth prøvede at gendrive siciliansk med et lidt ukorrekt bondeoffer. Pludselig fik han muligheden for at vinde en kvalitet og derefter var pointet aldrig i fare. 2-2

Lund spillede en forholdsvist udramatisk remis. 2½-2½

Thomas var under pres i det meste af partiet, men slog kontra og vandt, da modstanderen fejlede i tidnøden. 2½-3½

Allan stod vel lidt i overkanten, men det var først lige efter tidskontrollen at modstanderen lavede den afgørende fejl, hvor Allans officerer fik adgang til kongen. 2½-4½

Finn forsøgte længe at vride en fordel ud af en lige stilling. Efter ca. 5 timers spil lykkedes det endelig at vinde en bonde, men et par træk senere kom han til at sætte en løber direkte i slag. Altid ærgerligt at tabe på den måde, men der var nu ikke grund til at blive SÅ sur, vel Finn?! 🙂 3½-4½

Hvis der skal konkluderes lidt på 1. holdets sæson, så kan vi i hvert fald glæde os over at vi aldrig var i nærheden af nedrykningsfare,
men til gengæld kom vi heller ikke med i topstriden. Det var lidt af en gennemsnitlig sæson, hvor vi lavede fra 3 til 5 points i vores kampe. I sæsonen ’99-’00 endte vi også som nr. 4 i Mesterrækken, men ellers har vi ikke været så godt placeret siden 1988.

FsS 2-Hørsholm 2 2-6
6. november 2003

Ingen gevinster til 2. holdet

Af: Thomas Larsen

2. holdet er kommet i den nordlige B-række i stedet for at skulle spille imod de sydlige hold i hovedkredsen. Det betød, at holdet ikke som sædvanlig skal møde Roskilde, Sydkysten, Ølstykke og Svogerslev, men i stedet Frederiksværk, Helsinge, Hillerød og Ålsgårde. Det sidste hold er Hørsholms 2. hold, som ikke har spillet i Frederikssund i meget lang tid. Trods hjemmebanen havde Finn Holm vanen tro svært ved at få samlet hold, men det lykkedes lige nøjagtigt at få tilsagn fra 8 mand. Desværre meldte Steve sig syg, så vores 8. bræt stod tomt. Ikke den bedste optakt til kampen, og der var da heller ikke rigtigt noget der gik vores vej den aften.

Frederikssund 2-Hørsholm 2:

Thomas Larsen 1840 Ove Rytter Jensen 1838 ½-½
Finn Larsen 1841 Uffe Balslev 1764 ½-½
Svend Åge Jensen 1931 John Kops 1634 ½-½
Leif Bernard 1723 Flemming Stener Eriksen 1648 0-1
Finn Holm 1399 Erik Both 1497 0-1
Valdemar Engmann 1429 Vladimir Boscak 1498 ½-½
Thomas Andersen 1000 Bent Nielsen 1408 0-1
Tabt uden kamp Mogens Dam 1308 0-1

Thomas A blev hurtigt nedspillet. Han kæmpede ellers længe videre trods en skidt stilling, men da dronningen røg, var alt håb ude. 0-2

Leif røg ud i nogle taktiske forviklinger i åbningen, og endte i en udmærket stilling, som blev ødelagt, da han glemte at flytte en truet løber. 0-3

Thomas L fik holdets første point, da der hurtigt blev taget remis i et næsten lige slutspil. Efteranalysen viste at min modstander undervejs havde en gylden chance for gevinst, men det opdagede han heldigvis ikke. ½-3½

Valdemar fik gang i et godt angreb, men fandt ikke de rigtige træk til at komme igennem, og han tog remis ved trækgentagelse. 1-4

Finn H var uden han opdagede det blevet lokket over i en af hovedvarianterne i fransk. Der var åbenbart et hul i hans teorikendskab, for han stod hurtigt elendigt, og det blev der ikke lavet om på. 1-5

Finn L var ude i et spændende parti med chancer til begge parter. Man valgte til sidst at tage remis, idet de ikke rigtigt kunne komme videre. 1½-5½

Svend Åge spillede aftenens mest spændende parti. Han stod hele tiden en smule i underkanten, men kæmpede sig tilbage. Han havde til sidst en bonde i overskud, men valgte fornuftigt at tage remis inden det for alvor ville blive et tidnøddrama. 2-6

Selv om Hørsholm 2 er et af de bedre hold i rækken, så var det et lidt skuffende resultat, men med kun 7 mand, hvoraf ingen rigtigt havde tur i den, så kunne det vel ikke blive anderledes.

Ålsgårde 2-FsS 2 5-3
20. november 2003

Hæderligt!

Af: Thomas Larsen

Ålsgårde 2 er lige som Hørsholm 2 blandt favoritterne i B1-rækken. Formentlig er det de to hold, der kommer til at slås om oprykningen, mens de øvrige hold må kæmpe om 3.-6. pladsen. Det var med andre ord et hårdt udlæg, som 2. holdet var ude for i denne sæson, da de altså startede mod de to forhåndsfavoritter. Med to gode resultater i de kampe, ville holdet stå godt i forhold til deres værste konkurrenter i rækken.
2-6 mod Hørsholm var dog ikke lige hvad vi havde håbet på, men da der ikke var så mange afbud mod Ålsgårde, så kunne vi satse på et bedre resultat.

Ikke uventet var det toppen, der først og fremmest stod for pointene til os, men også glædeligt at se Richard tilbage som pointsamler til 2. holdet.

Ålsgårde 2-Frederikssund 2:

Lars Peter M. Johannessen 1690 Svend Åge Jensen 1931 0-1
Svenn Jensen 1645 Steve Haagensen 1604 0-1
Bent Erik Blach 1640 Jon S. Andreasen 1-0
Palle Nielsen 1639 Finn Holm 1399 1-0
Mogens Nielsen 1618 Steen Bjørn 1414 1-0
Michael Mæchel 1566 Valdemar Engmann 1429 ½-½
Peter Arhnung 1539 Richard Sørensen ½-½
Jens Bo Mølholm 1508 Helge Delager 1-0

Svend Åge vandt et fint angrebsparti. Modstanderen tog vist ikke hans angreb alvorligt, men et bondeoffer fik jaget kongen ud på brættet, hvilket endte med at vinde en dronning.

Steve fik langsomt overtaget efter en del manøvrer rundt på brættet. Da tidskontrollen var overstået havde han afgørende materiel fordel, så partiet varede ikke meget længere.

Jon forsøgte ihærdigt at få et angreb i gang. Modstanderen havde dog tilsyneladende styr på det og vandt materiale, og da Jon ikke opdagede chancen for at komme tilbage i partiet, så måtte han ned.

Finn H spillede et miniatureparti, hvor hvids kongeangreb hurtigt slog igennem. Uheldigvis var det Finn, der førte de sorte brikker.

Steen missede en god mulighed for gevinst. I stedet lignede det en remis indtil Steen fik givet en skak for meget, og så røg der et tårn.

Valdemar spillede en solid remis, hvor der ikke var så meget på færde undervejs.

Richard spillede et meget langt og lige parti, hvor der til sidst blev taget remis i et løberslutspil.

Helge mistede hurtigt en bonde, og derefter blev han langsomt presset tilbage og måtte til sidst give op.

Et hæderligt nederlag imod et af de stærkere hold. Forhåbentlig kan vi vinde de sidste 3 kampe og sætte os på 3. pladsen i gruppen.

FsS 2-Hillerød 4 7-1
15. januar 2004

Kæmpesejr!

Af: Thomas Larsen

15 kampe i træk uden sejr! Det havde sandelig været en hård omgang for 2. holdet inden kampen mod Hillerød 4. Vi burde dog være favoritter til denne kamp. Specielt fordi vi stillede op i stærkeste opstilling, og så blev der ellers uddelt klø. Der var åbenbart en del nederlag, der skulle hævnes, og det kom til at gå ud over de stakkels Hillerød-folk.

Frederikssund 2-Hillerød 4:

Svend Åge Jensen 1931 Erik Hvalsøe 1500 1-0
Steve Haagensen 1604 Henrik Holm 1383 1-0
Jon Andreasen Sven Dahl 1451 1-0
Leif Bernard 1723 Sofus Rønne Christiansen 1268 1-0
Finn Holm 1399 Rho Loving 1175 0-1
Steen Bjørn 1414 Holger Christiansen 1192 1-0
Valdemar Engmann 1429 Evald Eskildsen 1061 1-0
Richard Sørensen Jeppe Yde Andersen 1000 1-0

Svend Åges modstander regnede med at kongegambit var et godt overraskelsesvåben. Det var det bare ikke mod Svend Åge, der havde styr på teorien og vandt i 14 træk. 1-0

Valdemar fik et tårn forærende og vandt nemt. 2-0

Steen fik også hurtigt fordel og efter 24. træk havde han bare et par officerer i overskud. 3-0

Det var heromkring at jeg var så letsindig at love at give en omgang pils til hele holdet (og Thomas A), hvis de vandt 8-0. Det var der på det tidspunkt (efter ca. 2 timers spil) rigtigt gode muligheder for.

Richard vandt tidligt en officer, men han måtte kæmpe længe, da modstanderen kæmpede helt indtil han blev sat mat. 4-0

Leif fik revanche mod den junior, som han havde tabt til i 1. holdets kamp mod Hillerød 2. Pludselig var den sorte dronning fanget midt på brættet. 5-0

Steve tog bare alt hvad modstanderen desperat ofrede i tidnøden. Han havde to tårne, en springer og en løber i overskud, da der blev givet op. 6-0

Efter tidnøden stod det 6-0. Jon havde fordel, mens det så mere skidt ud for holdlederen.

Finn havde en merbonde og afslog et remistilbud. Han overså derefter en skak og tabte merbonden. Han kom ud i et slutspil, hvor hans løber var dårligere end modstanderens springer, og han fandt aldrig noget forsvar mod en fribondes fremrykning. 6-1

Jeg fik lov at holde pengepungen i lommen, mens Finn selv måtte punge ud for at have smidt en god stilling over styr.

Jon fik en lille fordel, men der gik længe inden den blev vekslet til et vundet slutspil. I modstanderens tidnød hoppede han lige i den eneste fælde i stillingen, og han lavede endda en kæmpebrøler mere i det næste træk. Modstanderen blev vist så overrasket over, at han pludselig havde et slutspil med dronning mod springer (samt nogle bønder til hver side), at han glemte at trykke på uret, så han tabte på tid. Hans holdleder stod endda ved siden af, men opdagede heller intet før det var for sent. Lidt heldigt, men alligevel fortjent at Jon vandt. 7-1

Man må sige at når 2. holdet endelig vinder, så gør de det med manér. Så stort som 7-1 er der ingen af klubbens hold, der har vundet i næsten 5 sæsoner.

FsS 2-Frederiksværk 1 4-4
5. februar 2004

Uafgjort!

Af: Thomas Larsen

Det er over 8 år siden at vi senest har haft fornøjelsen af at møde Frederiksværk. Dengang tabte 1. holdet 3½-4½ til deres 1. hold i A-rækken. Siden dengang har Frederiksværk desværre været blandt de klubber, der er blevet ramt hårdest af medlemstilbagegangen i DSU. Blandt andet deltog de slet ikke i holdturneringen for et par år tilbage. Vores 2. hold var derfor svage favoritter inden kampen, på trods af afbud fra Steen. Desuden kunne Jon ikke deltage pga. at han havde spillet for 1. holdet i samme runde.

Frederikssund 2-Frederiksværk 1:

Svend Åge Jensen 1931 Flemming Stald 1808 0-1
Steve Haagensen 1604 Poul Christiansen 1756 0-1
Leif Bernard 1723 Flemming Johansen 1499 ½-½
Finn Holm 1399 Jørgen Dam Pedersen ½-½
Valdemar Engmann 1429 Finn Ø. Christiansen 1265 1-0
Richard Sørensen Søren Ellegaard 0-1
Freddy Thomassen Helge Pedersen 1-0
Verner Engmann 1288 John Uhrskov Christensen 1-0

Vi var løbet tør for noteringslister med gennemslag, og jeg havde selv et parti i gang mod Lund, så referatet er lidt kort.

Freddy mistede en kvalitet, og modstanderen burde have afviklet til et vundet slutspil. I stedet kunne Freddy pludselig give en skak, der vandt dronningen og dermed partiet. 1-0

Richard tabte ret hurtigt i et parti, som jeg ikke så meget af. 1-1

Verner bragte os foran igen med et angreb, som forholdsvist nemt fik lov at slå igennem. 2-1

Leifs parti var vist en rolig remis. 2½-2½

Steve kom lidt skidt fra åbningen og mistede en bonde. Det er muligt at han havde remischancer, men han fandt dem i hvert fald ikke. 2½-2½

Finn H så ud til at have overtaget undervejs, men mere end remis kunne han ikke få ud af det. 3-3

Valdemar havde med vanligt friskt spil fået en god stilling. Det var dog ikke helt klart hvilken vej partiet ville gå, men Valdemar havde vist styr på det og vandt. 4-3

Svend Åge sad i det sidste parti med en stilling i underkanten, og da der røg en officer, så var der ikke mere at gøre. 4-4

Lidt skuffede over resultatet kan vi nok godt tillade os at være, men jeg mener nu ikke at vi var specielt heldige eller uheldige. Vi havde generelt bare klaret os bedre end Frederiksværk i de første kampe, så vi kunne godt have forventet en lille sejr.

Nu ligger 2. holdet med 16 pt. på en 4. plads med samme pointtal som Helsinge 4 på 3. pladsen, men med et matchpoint mindre. Den indbydes kamp i sidste runde bliver altså afgørende for om vi kan snuppe 3. pladsen. Det kræver en sejr til os, mens Helsinge kan nøjes med uafgjort.

Helsinge 4-FsS 2 3½-4½
2. marts 2004

Præcist nok til 3. pladsen!

Af: Thomas Larsen

2. holdet skulle i den sidste kamp kæmpe om 3. pladsen i B-rækken. Der var ingen af holdene, der reelt kunne nå op til de to øverste eller to nederste pladser. Helsinge kunne nøjes med uafgjort, mens vi skulle vinde for at overhale dem. Det var der godt nok ingen på holdet, der havde opdaget inden kampen, men ikke desto mindre lykkedes det lige nøjagtigt at hive den krævede sejr i land.

Helsinge 4-Frederikssund 2:

Jørn Vestergaard 1581 Svend Åge Jensen 1931 0-1
Jan Nielsen 1586 Steve Haagensen 1604 0-1
Hans Henrik Fischer 1506 Jon S. Andreasen 1645 ½-½
Bjarne Nielsen 1400 Finn Holm 1399 ½-½
Peter Aagaard 1435 Steen Bjørn 1414 1-0
Lars Christiansen 1394 Verner Engmann 1288 ½-½
Kenneth Vestergård 1189 Helge Delager 1100 0-1
Erik Sejrsbo 1200 Thomas Andersen 1000 1-0

Svend Åge fik hurtigt et overvældende angreb i gang mod en ”skandinav”, og ret hurtigt kunne han sætte mat.

Steves modstander overså flere gange vindende kombinationer, men valgte i stedet at ofre en officer for et par bønder. Det lykkedes dog for Steve at holde sammen på stillingen og vinde partiet.

Jon var i gang med et interessant parti, men pludselig valgte modstanderen at ofre en officer, for at få evig skak.

Finn så ud til at stå en smule i underkanten i starten, men han fik efterhånden udlignet og tog derfor remis.

Steen fik gang i et godt kongeangreb. Uheldigvis tog han en bonde på det forkerte tidspunkt, og pludselig var det ham selv, der kom under angreb. I en vanskelig stilling kom han til at gå direkte ind i en mat.

Verner tog en hurtig remis.

Helge fik sin første holdkampssejr for FsS, hvilket han tydeligvis var ret glad for. Vi ser frem til flere points fra Helge.

Thomas A har til gengæld stadig en sejr i holdturneringen til gode, og det skulle heller ikke lykkes denne gang. Der gik kun 10 træk, før han havde mistet en løber, og derefter gik det hurtigt galt for ham.

Dermed endte 2. holdet på 3. pladsen i B-rækken. Det må betegnes som tilfredsstillende, for de to øverste hold var mindst en klasse bedre end de øvrige i rækken.