Det er med stor sorg at Frederikssund Skakklub har modtaget meddelelsen om at Valdemar Engmann er død mandag d. 21. august. Ifølge familien sov Valdemar stille ind.
Vi husker vel alle bedst Valdemar som en lun og hjælpsom klubkammerat. Hans spillestil på skakbrættet var ofte præget af vilde ofre i jagten på modstanderens konge. Det gjorde ikke så meget om ofret rent faktisk var korrekt. Målet var et spændende parti skak, og det var aldrig kedeligt når Valdemar satte sig til brættet. Ofte blev den intetanende modstander taget på sengen. Med sin aggressive stil var han farlig for alle – også langt stærkere spillere end ham selv. Valdemar har næppe nogensinde læst en skakbog, men det gjorde bare spillestilen endnu mere uortodoks.
Sammen med sin bror Verner har Valdemar tegnet Frederikssund Skakklub i næsten et halvt århundrede – både ved skakbrættet og som organisatorer. Valdemar blev meldt ind i klubben i 1974, og allerede i 1977 overtog han formandsposten, da klubben var i et organisatorisk kaos og halvdelen af bestyrelsen gik af i utide. 3½ år senere kunne hans efterfølger Lars Christensen konstatere i klubbladet, at Valdemar efterlod ham en noget lettere opgave, da der igen var styr på klubbens organisation. Frederikssund Skakklub var blevet en klub i fremgang og dens gode ry var blevet genoprettet.
Selv om han forlod formandsposten, så havde klubben fortsat glæde af hans organisatoriske indsats. Det blev til hele 17 år i bestyrelsen, og på klubaftenerne sørgede han for, at alle de små men vigtige opgaver blev løst. Kaffen blev brygget, franskbrødsmadder blev smurt og opvasken blev taget. Han tog ofte opgaven som kampleder, og til Viking Cup var det Valdemar, der stod bag disken og betjente skakspillerne med et smil.
Da klubben i 2010 pludselig stod og manglede klublokaler, så var det Valdemar, der formidlede kontakten til Lundebjerggaard, hvor han sad i centerrådet i en årrække. Frederikssund Skakklub har således rigtigt meget at takke Valdemar for, og hans utrættelige indsats har været værdsat og vil blive husket. I sine sidste år var Valdemar tydeligvis mærket af sin kræftsygdom, men han blev ved med at komme og spille i skakklubben til det sidste.
Valdemar Engmann blev 73 år. Æret være hans minde!