1. holdet spiller i A-rækken for første gang i dette årtusinde. Det er lidt underligt med hverdagskampe igen, men det finder vi nok ud af.
Vi startede med en uafgjort mod Hillerød 5. Umiddelbart et resultat i underkanten ifølge ratingtallene, men vi var ikke uheldige undervejs. Til sidst var vi dog tættest på sejren, men Kristian formåede ikke at opnå den nødvendige remis (billedet).
Kurt så ud til at vinde meget sikkert. Modstanderen kæmpede ellers længe i et håbløst slutspil, men Kurt rystede ikke på hånden.
Thomas kom i midtspil med en lille fordel. Jeg ofrede en bonde, men havde misset et forsvarstræk. Heldigvis brød modstanderen sammen i trækket efter, og mit angreb gik lige igennem paraderne.
Per spillede et omskifteligt parti hvor begge parter havde fat i den lange ende undervejs. I slutspillet så det skidt ud for Per indtil han fik en bonde forærende, og så ebbede det ud i remis.
Kristian fik tilkæmpet sig en bonde. Gevinstchancerne var dog beskedne i slutspillet med et tårn til hver og uligefarvede løbere. Spol tiden et par timer frem til lidt over midnat, hvor Kristian giver op efter at han langsomt – meget langsomt – var blevet spillet baglæns i slutspillet og modstanderens fribonde var tæt på forvandling. Det skete bestemt ikke uden hjælp, men havde der ikke stået 3-2 til os, så var der nok taget remis en time tidligere.
Stefano smed en officer i en meget lukket stilling. Han kæmpede videre, og modstanderen brugte en masse tid. Han følte åbenbart så presset af tiden at han valgte at tilbyde remis, og Stefano skyndte sig at tage imod, da stillingen var fuldstændigt tabt.
Louay spillede galt på vej ind i midtspillet. Det kostede en bonde og modstanderens fribonde var ustoppelig.
