Så er slutspurten indledt i klubmesterskabet. Formanden har fortsat de bedste muligheder efter sejr over Daniel. I et kompliceret parti overså Daniel den samme binding to gange med få træks mellemrum. Den sidste gang kostede en ren officer, og så var der ikke grund til at fortsætte. Lundini er nærmeste forfølger, og han er nok den eneste med en reel chance for at nå op. Hans parti mod Scheuer blev spillet forud. Scheuer vandt en bonde, men Lundini havde en smule kompens, og han fik stillet en fælde op, som gik rent ind.
Roar kom op på 1. pladsen i gruppe 2 med sejr over Cort. Roar og Ole har 3/4, mens Thomas A ligger lige bagefter med 2/4.