Så er skakklubben gået på juleferie. I mellemtiden er landet igen ramt af en delvis nedlukning, der gør at julepausen bliver lidt længere i år. Vi er således nødt til at holde lukket minimum frem til 20. januar. 2. holdets kamp på denne dato er dog allerede aflyst, mens 1. holdet heldigvis sidder over i 4. runde, så vi slipper for at skulle indhente en udsat kamp.
Det kan blive nødvendigt at forlænge denne nedlukning. Bestyrelsen følger situationen og kommer med yderligere information så snart det er muligt. Det er planen at starte klubmesterskabet 2022, så snart at det er muligt at afholde klubaftener igen. Vi kender dog ikke helt turneringsformatet, da vi ikke med sikkerhed ved hvor mange klubaftener, der vil være til rådighed i foråret. Man er velkommen til at forhåndstilmelde sig til klubmesterskabet ved at sende en mail til undertegnede.
Frederikssund Skakklubs medlemmer ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår!