Det er efterhånden nogle år siden at undertegnede sidst har kunne skrive regerende klubmester på CV’et. Kurt har vundet de seneste 2 sæsoner, men denne gang stod det hurtigt klart at det ikke blev 3 i træk, og da han tabte et remisagtigt slutspil til Per var det helt slut. 5/7 var dog nok til 3. pladsen.
Netop Per havde et af sidste bedste klubmesterskaber i en del år, da han nåede op på 6/7. Sidste rundes sejr over Scheuer var ikke uheldig og partiet mod Kurt kunne sagtens være endt remis, men ellers formåede Per at vinde relativt sikkert over de lavere seedede. Han tabte dog det afgørende parti mod mig, da jeg snørede ham allerede i åbningen.
Den samlede sejr gik derfor til undertegnede med 6½/7. 1. runde var mod Louay, som havde besejret mig året før. Det var også lige ved at blive noget rigtigt rod denne gang, da Louay overså en officer i slag og gav op. Oles ur løb tør for tid allerede i træk 17, men der stod han også næstbedst. Ole havde generelt en rigtig fin turnering, hvor han scorede 50% på trods af at han mødte hele den øverste halvdel af feltet.
I 3. runde blev det som nævnt til sejr over Per. Normalt har vi nogle drabelige dueller, men denne gang stod jeg bedst hele vejen. 4. runde mod Kurt gav den enlige remis. Jeg havde egentlig snydt ham i midtspillet, men jeg missede lige gevinstvarianten.
Partierne mod Stefano og Scheuer var ret lige i lang tid. Jeg havde vel et lille overtag i begge partier indtil at et par deciderede fingerfejl afgjorde sagen til min fordel. Til sidst skulle jeg slå Kristian med sort for at blive klubmester uden at skulle ud i omkamp. Kristian er altid farlig, og der var da også et par usikre momenter undervejs. Jeg fandt heldigvis det afgørende hiv, som afviklede til et vundet slutspil. Hvis man kigger forbi klubben til analyseaften d. 18/4, så lover jeg at fremvise et par godbidder fra klubmesterskabet.
