Kronborg Chess Open 2024

Fra Kurt Thomsen har vi modtaget følgende fine referat fra Kronborg Chess Open:

Louay og Kurt spillede med i Kronborg Chess Open 2024 i Kr. Himmelfartsferien. Louay spillede en fin turnering og sikrede sig andenpræmien i Basisklasse 7 med 5½ points af 7. Før sidste runde havde han 5½ af 6, men tabte desværre i sidste runde til gruppevinderen – en dreng på 9 år! Men stadig et flot resultat – tillykke, Louay.

Louays nye ratingtal er 1489. En pæn gevinst fra 1424 før turneringen.

Louay ved præmieoverrækkelsen:

Selv scorede jeg i Mesterklasse 5 beskedne 2½ points, der gav et rating tab fra 1956 til 1932. Jeg synes selv (og computeren med), at jeg burde have fået mere ud af de 4 partier, jeg tabte, men skarpheden manglede i de afgørende situationer. Dårlig form – jeg spiller for lidt.

Til gengæld var jeg heldig i mit ene gevinstparti. Min modstander havde remis ved trækgentagelse i hånden, men han ville vinde, så han afveg trækgentagelsen og overspillede sin stilling, hvilket gav mig pointet.

Efter at havde være afholdt på hotel Marienlyst gennem adskillige år, blev turneringen i år afviklet på Comwell Borupgaard i Snekkersten. Meget fine forhold. Alle grupper, inklusive Stormestergruppen, spillede i én sal, så der var meget skak at kigge på. Under hele turneringen var der gratis isvand og kaffe / te / kakao til alle deltagere. Meget fornemt.

Se alle resultaterne fra Kronborg Chess Open her

Under turneringen blev der uddelt invitationer til Køge Open 2024, der er en 9 runders international turnering i perioden 9. – 14. juli. Louay og jeg er stærkt fristede til at deltage, men har ikke besluttet os endeligt endnu. Måske andre i klubben kunne have lyst til og mulighed for at tage med til sommerskak i Køge?
Se indbydelse mm. her

Kurt

Turneringsskak