Smæk til afbudsramt 1. hold

Førsteholdet burde normalt nok kunne slå Hillerøds 4. hold, men afbuddene regnede ind med rekordfart, og vi endte med at måtte låne 4 spillere fra 2. holdet, hvorefter Hillerød var svag favorit. Det endte da også med et nederlag på 3-5.

I toppen gik det nu fint nok, Hasso vandt vist ret sikkert, Kenneth prøvede længe at vride mere end remis ud af et ligefarvet løber-slutspil med bonde mere, og det lykkedes lige akkurat ikke. Per prøvede med et “overfaldsangreb” lige efter åbningen og det endte da med at vinde en kvalitet, som jeg beholdt til slutspillet, der vandt ret nemt. Kurt var vist en anelse presset, men fik afviklet til remis. Til gengæld tabte reserverne, Roar hurtigt da han følte sig dårlig og måtte opgive, Cort blev hurtigt presset og der røg et par bønder og senere partiet. Louay og Kjeld havde længe lige partier, men fik vist begge dummet sig til sidst.

Vi ligger nu i midten med 2 sejre og 2 nederlag og kan hverken rykke op eller ned.

Her et link til turneringstabellen:

Holdskak